Forråelse
Forråelse kan blive en mulig konsekvens af empatitræthed. Når en person bliver udmattet af konstant at skulle udvise empati, uden at have tid eller ressourcer til at restituere. Man bliver mindre følsom over for andres følelser og måske begynder at distancere sig følelsesmæssigt fra deres arbejde eller de mennesker, de arbejder med. Det bliver en forsvarsmekanisme i situationer, hvor en person gentagne gange er blevet udsat for andres lidelser uden at have mulighed for at hjælpe eller hvor de oplever, at deres egen følsomhed er en hindring for at udføre deres arbejde effektivt. Det bliver en måde at beskytte sig selv på mod yderligere følelsesmæssig udmattelse.
Moralsk stress
Moralsk stress er det sunde menneskes reaktion på arbejdsvilkår, der er blevet så forringet, at man ikke kan udføre sit arbejde så man kan være stolt. Når man må gå på kompromis med sin egen faglighed og værdier, det kan være på grund af organisatoriske retningslinjer, ressourcemangel eller forventninger fra overordnede. Man ved en opgave er a og b, men en borger, spørger om ikke man vil hjælpe med noget helt tredje. Man kan se behovet er der, men må sige nej. Moralsk stress kan føre til stærk følelse af skyld, skam, dårlig samvittighed og magtesløshed.
Der findes flere individuelle mestringsstrategier som man kan sætte i spil for at håndtere den moralske stress.
- Man prøver at gøre sig ligeglad - en passiv resignation. "Vi skal jo spare, "det er nogen andre, der har bestemt det".
- Selvcensur: Man har prøvet at sige det til flere. "Hvis de ikke vil høre, hvad jeg siger, så vil jeg ikke sige mere".
- En variation af det er "quiet quitting", hvor man gør præcis det man skal, og ikke mere.
- Skyggearbejde: Man tilbyder det, borger har brug for, men undercover. Man snyder sig til at give den hjælp, man vurderer, der er behov for.
- Flugten: Man forlader faget. Det har ikke noget med opgaverne eller borgerne at gøre. Men man kan ikke se sig selv i øjnene, og være stolt af sit arbejde.
Der kan let opstå konflikter på baggrund af moralsk stress, for de der skyggearbejder bliver frustreret på dem, der "quiet quitter", og omvendt. Grupperne har egentlig ikke en konflikt, men reagerer blot forskelligt på moralsk stress.
Årsagerne til moralsk stress er ofte organisatoriske - for få midler, eller medarbejder. Eller at man skal vente på langsommelige bevillingssystemer i skole og ældrepleje. Moralsk stress er aldrig et individuelt problem, men et organisatorisk arbejdsvilkår, der kan ændres.
Moralsk stress, empatitræthed og forråelse
Moralsk stress kan være en udløsende faktor for både empatitræthed og forråelse. Når en person konstant skal agere mod deres moralske værdier, kan de opleve moralsk stress, der kan føre til følelsesmæssig udmattelse.
De tre begreber er en del af en potentiel negativ spiral, hvor moralsk stress fører til empatitræthed, som igen kan føre til forråelse. Og det kan få alvorlige konsekvenser for både den enkelte og de mennesker, de arbejder med, da det kan føre til en forringelse af omsorgskvaliteten og den følelsesmæssige forbindelse til andre.
Compassion og self-compassion
Træning i compassion (medfølelse) kan hjælpe med at forebygge følelsesmæssig belastning og arbejdsrelateret stress og udbrændthed. Det centrale ved compassion er, at man føler med vedkommende frem for at føle som vedkommende – altså at man ikke overtager følelserne, som om de var ens egne, men holder dem ovre hos borgeren. Det er borgerens smerte, man skal hjælpe med at se udefra og håndtere.
Self-compassion handler om at møde sig selv selv med venlighed, varme, forståelse, støtte og omsorg. Tale til dig selv, som du ville tale til en ven. Minde sig selv om, at det er okay at tage en pause, være forstående over for sig selv, når noget er svært, og acceptere sine egne fejl og mangler uden at være for hård mod sig selv.
