Indsatserne skal tage afsæt i velafprøvede og praksisnære værktøjer og metoder, som understøtter den enkelte virksomheds mål om at skabe trivsel og fremme mental sundhed. Velliv Foreningen støtter både primære, sekundære og tertiære forebyggelsesindsatser:
- Primær forebyggelsesindsats (erhvervsaktive der ikke er mentalt udfordret)
- Sekundær forebyggelsesindsats (erhvervsaktive der er mentalt udfordret, stresssymptomer m.m.)
- Tertiær forebyggelsesindsats (erhvervsaktive der skal tilbage til arbejdet efter langtidssygemeldinger)
Forandringsmodel
I forandringsmodellen for Vores arbejdsplads er det illustreret, hvordan samspillet mellem Velliv Foreningen, ansøger, projektet og resultaterne i praksis virker, sådan at målsætningen kan opfyldes.