Bliv klogere på hvad der styrker seniorernes mentale sundhed

Medarbejdere over 55 år udgør også en større andel af medarbejdere på arbejdspladser, der har ældre medarbejdere ansat. I 2018 var det i snit 19 % - i 2022 var det 27 %. Arbejdspladserne bliver hele tiden bedre til at rekruttere og fastholde seniorer. Men hvordan gør man det på den bedste måde? Velliv Foreningen har med i alt 7.600.000 kr. støttet en række projekter, der på forskellig vis undersøger, hvad der kan styrke de erfarne medarbejderes mentale sundhed og dermed deres tilknytning til arbejdspladsen.

HMK Foto 1

Seniorer i arbejde

Læs om projektet Seniorer i arbejde i Esbjerg, Varde og Tønder, som tilbyder hjælp til lokale virksomheder med at fastholde seniormedarbejdere så længe som muligt og udarbejde en effektiv politik og forankre en kultur omkring seniormedarbejdere.

Seniorer i arbejde
Vola8 Lille

Støttede forskningsprojekter om seniorer

Velliv Foreningen har støttet en forskningsgruppe fra Roskilde Universitet med 2.469.361 kr. Gruppen vil undersøge, hvilke barrierer der er for at små og mellemstore arbejdspladser på det private arbejdsmarked gør brug af seniorpolitikker.

Seniorpolitik: Fastholdelse, tryghed og mental trivsel

Lektor Aske Juul Lassen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning, KU har modtaget 2.863.061 kr. til at undersøge brugen af de udviklede seniorværktøjer og deres potentiale for videreudvikling. Samt at udforske, hvordan kompetenceudvikling kan støtte seniorers mentale sundhed og give dem lyst til at blive i arbejde.

Videreudvikling

Et forskningsprojekt af CoRe vil understøtte seniorer i at trives på arbejdspladsen og forbedre deres arbejdsforhold, så de får en bedre mental sundhed. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 1.723.766 kr.

Seniorpraksis

Seniorstyrken i fokus

Optagelse af online-event der satte fokus på mulighederne for seniorstyrken, og hvordan man kan byde den berøringsangst, der kan være for at tale om de sidste år på arbejdsmarkedet.

Se alle 3 dele af udsendelsen

I Aarhus Kommune vil de have flere seniorer til at blive længere

Hos Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune er der sat system i indsatsen for at få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det er Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i gang med at undersøge og afprøve. De har implementeret en række værktøjer, som er inspireret af kampagnen ”De Erfarne” – et forskningsbaseret projekt fra Københavns Universitet om seniormedarbejderes trivsel og arbejdsliv.

HR-teamkoordinator Vibeke Jørgensen siger:

”20 procent af alle vores ansatte er 58 år eller derover. Vi ser ind i et kæmpestort behov for arbejdskraft, som vi får svært ved at dække i fremtiden. Med de værktøjer, vi har implementeret de senere år, er målet, at flere seniormedarbejdere bliver længere.”

Senioraftale gør forskellen

Når man som ansat i Sundhed og Omsorg fylder 58 år, får man en mail fra sin leder med et ”tillykke” og et ”nu kan du få din første seniorsamtale”. Mailen linker til en samling af viden og inspiration på intranettet, hvor der blandt andet er gode eksempler på kolleger, som er gået gradvist ned i tid.

Én af de medarbejdere, som har nydt godt af arbejdspladsens fokus på seniorpolitik, er Mette Buchholtz Pedersen. Hun er sygeplejerske og ansat som ledelseskonsulent. For tre år siden gik hun som 63-årig ned i tid fra 37 til 32 timer om ugen – for egen regning, men med fastholdelse af indbetaling til pension. Mette er ikke i tvivl om, at senioraftalen har fået hende til at blive længere på arbejdspladsen:

 ”Jeg har fri hver anden onsdag, og det har givet mig luft i ugen og mere energi – til både mine arbejdsopgaver og mine børnebørn. For mig har det ikke været svært at gå ned i tid. Min leder har hjulpet mig med at tynde lidt ud i opgaverne, når der var behov for det.”

Seniorers styrker

Til den første seniorsamtale udleverer lederen bogen ”Min Plan”, hvor man som medarbejder selv kan gøre sig overvejelser om livet som senior. Medarbejdere over 58 år får også tilbud om at deltage i et ”seniornetværk”, hvor man drøfter tanker om seniorarbejdslivet med ligesindede. Netværket er populært, og de 100 pladser i netværkets første levetid blev udsolgt på en dag.

HR-teamkoordinator Vibeke Jørgensen kan mærke, at de nye værktøjer er med til at skubbe på en ny måde at tale om seniorer i organisationen:

”Der er kommet et større ressourcesyn, hvor vi fokuserer på styrkerne ved seniorer. Vi er blevet bedre til at se på opgaverne i forhold til den enkeltes kompetencer og fysiske formåen. Måske kan en seniormedarbejder ikke længere give støttestrømper på, men så er hun til gengæld dygtig til de udadreagerende borgere og kan give borgeren en følelse af tryghed.”

Materialer der sætter seniorerne i fokus

Gå til alle materialer

Alle materialer og værktøjer der understøtter en fastholdelse og udvikling af erfarne medarbejdere.
  • Dialogværktøj
    Seniorer

    Seniorsamtaler

    Materialet Seniorsamtaler er en forskningsbaseret ledelsesguide, der kan hjælpe jeres organisation til at sikre rammerne for gode seniorarbejdsliv. Det kan være følsomt at tale om alder på arbejdspladsen. Men forskning viser, at alder kan spille en positiv rolle i arbejdslivet, hvis man formår at skabe en konstruktiv og anerkendende dialog. 

  • Forskningsartikel
    Overgang til pension

    The worn-out syndrome: Uncertainties in late working life triggering retirement decisions

    I de seneste årtier har forlængelsen af arbejdslivet været et vigtigt emne i Vesteuropa, men der mangler kvalitative studier om årsager til pensionering. Via feltstudier undersøgte vi overgangen til pensionering i den finansielle og produktionsindustri i Danmark. Vi opdagede, at senioransatte i finanssektoren ofte føler en usikkerhed om deres evner og omdømme, et fænomen vi kalder "udbrændt-syndromet". Dette syndrom, der skyldes stereotyper og aldersdiskriminerende bemærkninger, fører ofte til pludselige og for tidlige pensioneringsbeslutninger.

     

    Artikel af Marie Gorm Aabo, Katrine Mølgaard og Aske Juul Lassen

  • Forskningsartikel
    Seniorer

    Mindfulness-baseret forebyggelse og sundhedsfremme i den sidste del af arbejdslivet

    Mental sundhedstræning for ældre erhvervsaktive kan være vejen frem, hvis ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet og bidrage på arbejdspladsen i en højere alder. Videnskabelig artikel udgivet af Frontiers in Psychology 15 July 2021
    Sec. Organizational Psychology
    Volume 12 - 2021 | https://doi.org/10.3389/fpsyg.2021.699088

    Artikel af Marina Diachenko, Kristina K. Smith, Lone Fjorback, Niels Viggo Hansen, Klaus Linkenkaer-Hansen og Karen Johanne Pallesen.

  • Dokument
    Fastholdelse

    Seniorstrategier

    Materialet Seniorstrategier guider topledelsen til at tage en strategisk samtale om, hvordan I som organisation vil arbejde for gode seniorarbejdsliv på HR- og ledelsesniveau.

  • Dialogværktøj
    Seniorer

    Seniortanker

    Seniortanker er en støtte til dig, som er begyndt at overveje de sidste år af dit arbejdsliv og overgangen til din pensionisttilværelse. Du får støtte til at overveje ting i dit arbejdsliv og tage stilling til, om der er noget, der skal ændres. Seniortanker er dit private værktøj, men det kan også bruges som en hjælp, når du skal til senior- eller MUS-samtale eller som udgangspunkt, hvis du vil starte en samtale om pension med dine nærmeste. Den indeholder ikke spørgsmål om økonomi og jura, da dit pensionsselskab og din bank oftest allerede yder rådgivning om dette.

  • Podcast
    Seniorer

    Podcast for de erfarne

    10 bud på, hvordan du kommer godt i gang med pensionen. Hvad skal du forberede dig på? Hvordan skaber du dig en overgang? 

  • Video
    Seniorer

    Seniorstyrken i fokus

    Optagelse af online-event om seniorstyrken. Deltagelse af forsker Aske Juul Lassen om det udviklede seniorsamtale-værktøj og overvejelser om betegnelsen senior. Erfaringer fra arbejdspladser Aarhus Kommune, Middelfart Sparekasse og Business Esbjerg. Perspektivering af forsker Aske Juul Lassen og politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed Christina Sode Haslund, DA.

  • Video
    Unge

    Generationsforskelle

    Webinar om generations- og kønsforskelle fra kampagnen Lærlingeliv.