Usikkerhed knyttet til overgangen til pensionisttilværelsen

VIVE- Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd modtager 2.386.545 kr. til et forskningsprojekt, der har fokus på den usikkerhed, som lønmodtagere i overgangen til pensionisttilværelsen kan møde, omkring om de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når behovet opstår.

Velliv_Forskning.png

Ansøger

VIVE

Bevilling

DKK 2.386.545

Projektperiode

2022 - 2024

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Forskning

År

2021

Et forskningsprojekt med flere problemstillinger

VIVE- Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til et nyt forskningsprojekt, der har fokus på den usikkerhed, der opstår, når ældre lønmodtagere ikke kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når behovet opstår.

Projektet har til formål at undersøge følgende problemstillinger: a) I hvilken grad og hvorfor oplever ældre lønmodtagere usikkerhed knyttet til deres overgang til pensionisttilværelsen? b) I hvilken grad og hvornår har denne oplevelse af usikkerhed konsekvenser for deres mentale sundhed? c) Hvordan og under hvilke betingelser kan virksomheder bidrage til at reducere denne usikkerhed?

Projektet er rettet mod en målgruppe bestående af 60-62-årige lønmodtagere, der er ansat som ufaglærte i små og mellemstore private virksomheder.

En kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse

Metodisk består projektet af en kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative del vil belyse en række forhold omkring arbejdspladsen, ønsker og muligheder for tilbagetrækning og mental sundhed. Derudover vil der blive lavet komparative analyser mellem forskellige grupper afhængigt af fx køn, etnicitet og branche.  Den kvantitative del vil basere sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 20.000 borgere i målgruppen.

Projektets kvalitative del vil bestå af interviews med: centrale nøglepersoner på området, med ældre lønmodtagere og med medarbejdere og ledere på udvalgte arbejdspladser. Interview med nøglepersoner og udvalgte ældre bruges til at give input til spørgeskemaundersøgelsen og til at kvalificere og uddybe resultater fra spørgeskemaundersøgelsen.

På de udvalgte arbejdspladser vil der blive foretaget fokusgruppeinterviews og individuelle interviews. Disse arbejdspladsstudier gennemføres for at opnå forståelse for betingelser og udfordringer i forbindelse med tilbagetrækning fra forskellige arbejdspladser.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps