Temaer

Unge erhvervsaktive mellem 18 og 34 år rapporterer om større mistrivsel end alle andre på arbejdsmarkedet. Mistrivsel fører for nogle til sygemelding, mens andre efter kort tid søger en ny arbejdsplads. Flere støttede projekter har arbejdet med at forbedre den mentale sundhed for de unge på job.

Medarbejdere over 55 år udgør også en større andel af medarbejdere på arbejdspladser, der har ældre medarbejdere ansat. I 2018 var det i snit 19 % - i 2022 var det 27 %. Arbejdspladserne bliver hele tiden bedre til at rekruttere og fastholde seniorer. Men hvordan gør man det på den bedste måde? Velliv Foreningen har med i alt 7.600.000 kr. støttet en række projekter, der på forskellig vis undersøger, hvad der kan styrke de erfarne medarbejderes mentale sundhed og dermed deres tilknytning til arbejdspladsen.

Hvem passer på lederne?  Ledere i trivsel er også bedre ledere. De er bl.a. bedre til at gøre deres indflydelse gældende, og de føler sig mere kompetente til at skabe motiverede medarbejdere. Godt arbejdsmiljø og høj trivsel er fremhævet som den vigtigste faktor, når ledere skal vælge job. Der er derfor afledte effekter af at styrke lederes trivsel.

Flere kvinder end mænd oplever psykiske problemer, men mænd er i større risiko for alvorlige konsekvenser af mistrivsel. Mænd begår selvmord 3-4 gange så hyppigt som kvinder, udgør tre fjerdedele af de hjemløse, har dobbelt så hyppigt misbrug, og står for over 80% af alle med ludomani. Mænd har traditionelt haft svært ved at udtrykke følelser, hvilket kan forklare, hvorfor færre mænd får deres psykiske problemer opdaget og diagnosticeret. Velliv Foreningen har støttet flere initiativer med fokus på mænds mentale sundhed.

En hård tone, mobning og krænkelser hører ikke hjemme på jobbet, hverken fra kollegaer eller kunder. Her har vi samlet gode råd og forslag til, hvordan man kan arbejde med at forbedre tonen på arbejdspladsen. Vi giver også bud på hvordan konflikter opstår, og hvordan man kan håndtere dem. 

Ca. 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse og for en stigende andel varer symptomerne i måneder og endda år. Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle mennesker rammes af længerevarende følger, men et bud kunne være, at vores måde at leve og arbejde på ikke er så hjernevenlig endda.

De senere år er der kommet mere fokus på at skabe hjernevenlige arbejdspladser, så også neurodivergente trives. Det vurderes at omfatte cirka 15 procent af arbejdsstyrken.

Her på siden har vi samlet viden og værktøjer om den hjernevenlige arbejdsplads.

Mennesker er forskellige. Diversitet kan tage afsæt i køn, alder, etnicitet, race, hudfarve, national og social oprindelse, seksuel orientering, handicap og politisk anskuelse. Diversitet handler altså om at anerkende, at hver person har unikke karakteristika og livserfaringer.

Inklusion er næste skridt efter diversitet. Det drejer sig om, hvordan vi skaber et miljø, hvor forskellige individer føler sig værdsatte og integrerede  på arbejdspladsen. En inklusiv kultur sikrer, at alle har lige muligheder for at bidrage og udvikle sig, uafhængigt af deres baggrund eller identitet.

Forkortelsen DEI dækker over diversitet, ligestilling (equity) og inklusion. Her finder du materialer Velliv Foreningen har støttet, der kan være med til at sætte fokus på og styrke diversitet, ligestilling og inklusion på arbejdspladsen.

Medarbejdere i jobs med høje følelsesmæssige krav er i risiko for at udvikle empatitræthed/omsorgstræthed og udbrændthed. Når en person lider af empatitræthed, kan de føle sig følelsesmæssigt drænet, udbrændt og mindre i stand til at reagere med empati på andres lidelser.

Velliv Foreningen har støttet en række arbejdspladser som bosteder, hospicer, dyrlægeklinikker og børnehaver i arbejdet med at nedsætte risikoen for empatitræthed og udbrændthed. Her på siden har vi samlet materialer og værktøjer fra projekterne. 

Empatitræthed kommer af det engelske begreb compassion fatigue.

For mange medarbejdere og ledere i NGO’er er arbejdet for sagen forbundet med en høj grad af mening og oplevelse af at kunne gøre en forskel. Medarbejdere og ledere kan ’i den gode sags tjeneste’ være villige til at gå længere end blot den ekstra meter for at hjælpe andre. Men netop derfor er et fokus på det psykosociale arbejdsmiljø vigtigt.

Kunstnere, musikere og kulturarbejdere har særlige arbejdsvilkår. Mange har ikke en fast arbejdsplads og arbejder alene. Flere har jobs ved siden af det kunstneriske arbejde, og mange har svært ved at få arbejde og privatliv til at balancere. En del har skæve arbejdstider og uforudsigelige rammer. Og patchwork-økonomi med forskellige typer ansættelser er mere reglen end undtagelsen. Arbejdsvilkårene betyder, at flere har dårlig mental sundhed, og nogle forlader branchen. Flere har en oplevelse af at stå alene og selv skulle vide alt om regler og vilkår på arbejdsmarkedet uden at have nogen at sparre med. Velliv Foreningen har støttet en række indsatser i kreative brancher.