Trivsel gennem samskabelse

FGU Østjylland modtager en bevilling på 145.900 kr. fra Velliv Foreningen til en indsats, der sigter mod at forebygge stress på arbejdspladsen.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

FGU Østjylland

Bevilling

DKK 145.900

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2023

Styrkelse af arbejdsmiljøet for unge i sårbare situationer

FGU, Forberedende Grunduddannelse, er en ny uddannelse, etableret i 2019, og retter sig mod unge i sårbare situationer. Der bliver derfor stillet høje følelsesmæssige krav til personalet.

Formålet med projektet er i den forbindelse at ruste medarbejderne med redskaber til at håndtere denne belastning og skabe et mere sundt arbejdsmiljø.

Forventningen er, at øget dialog om en fælles forståelse af kerneopgaven, som er ny for alle - både virksomhedsoverdragede og nyansatte - vil styrke medarbejdernes følelse af mening og sammenhæng.

Fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø

Indsatsen omfatter flere aktiviteter, herunder gennemførelse af personaledage på tværs af afdelingerne. Disse dage vil involvere brugen af værktøjer som "Mening i Arbejdet" og "Kollektive og Individuelle Strategier mod Stress", udviklet af BFA (Branchearbejdsmiljørådet for Arbejdsmiljø og BFA Handel).

Derudover vil der være afprøvning af NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) værktøjet PUX, med fokus på at identificere løsninger til at gøre hverdagssituationer mindre uoverskuelige.

Projektet strækker sig fra februar til juni 2024 og involverer hele arbejdspladsen, inklusive ni ledere og 100 medarbejdere.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps