Mental trivsel på menuen

Food Organisation of Denmark (FOOD) og Horesta modtager sammen med rådgivningsfirmaet NORION en bevilling på 1.012.400 DKK fra Velliv Foreningen. Projektet sigter mod at analysere den mentale sundhed i restaurationsbranchen, omsætte viden til praktiske løsninger og forankre disse i branchen.

Velliv_Analyse og kampagne.png

Ansøger

Food Organisation of Denmark

Bevilling

DKK 1.012.400

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Analyse og kampagne

År

2023

Mental sundhed i restaurationsbranchen

Analyser viser, at restauranter og barer er en af de brancher, der hyppigst rapporterer mentale sundhedsudfordringer. Sammenlignet med andre brancher kendetegnes denne sektor af en høj MDI-score (Major Depressive Inventory), en høj forekomst af angstsymptomer og stress, et hurtigt arbejdstempo, begrænset indflydelse på hvordan og hvornår opgaver skal løses, samt en høj forekomst af fysisk vold, trusler om vold og mobning.

Branchen står således over for en betydelig opgave og har behov for redskaber til at håndtere disse udfordringer, og projektet vil derfor tage et dybtgående kig på den mentale sundhed i restaurationsbranchen.

Horesta har derfor i samarbejde med hotel- og restaurationsbranchen udviklet produktet "Better Hospitality Workplace" (BHW), der tilbyder individuelle virksomheder indsigt i mental sundhed.

Værktøjer og løsninger i dagligdagen 

Analysens formål er at kortlægge mental sundhed ved hjælp af BHW og antropologiske feltstudier. Samtidig er målet at identificere best practices til at modvirke mental mistrivsel i restaurationsbranchen. Yderligere undersøges, hvordan restauranter kan få adgang til, anvende og implementere løsninger effektivt på tværs af branchen.

For at sikre, at de udviklede løsninger i restaurationsbranchen bliver forankret, vil man gennem en målrettet indsats ikke blot præsentere resultaterne, men også arbejde på at implementere de udviklede værktøjer og løsninger i dagligdagen.

FOOD og Horesta planlægger at gennemføre projektet fra oktober 2023 til juli 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps