Sundhedscafe for kræftramte og deres pårørende i Vojens Sundhedscenter
Ansøger
Haderslev Lokalforening, Kræftens Bekæmpelse
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Et trygt fællesskab
Dette projekt har til formål at skabe et trygt fællesskab for patienter, som ikke kan deltage i ordinære aktiviteter på grund af behandlingsrelaterede udfordringer som senfølger fra kemoterapi eller strålebehandling.
Man vil derfor tilbyde et særligt tilrettelagt forløb, der fremmer både mental og fysisk sundhed.
Indsatsen omfatter et 20-mødegange forløb med aktiviteter som medicinsk yoga, mindfulness og samtalecaféer. Deltagerne får mulighed for at deltage i to forskellige forløb – 10 mødegange i efteråret 2024 og 10 i løbet af 2025.
Fokus på arbejde med krop og sind
Aktiviteterne er således designet til at give kræftpatienter en mulighed for at opbygge sociale netværk og dele deres erfaringer med andre i samme situation, samtidig med at de arbejder med både krop og sind.
Pårørende til kræftpatienter bliver også en del af projektet med et lignende forløb, men af kortere varighed med 8 mødegange. Dette tilbud skal hjælpe pårørende med at håndtere deres egen mentale sundhed og give dem værktøjer til at støtte deres kære.
En vigtig del af indsatsen er også muligheden for individuelle samtaler med en coach, der kan hjælpe med personlig udvikling og give støtte til at finde styrken til at navigere i en hverdag præget af sygdom. Projektet, som løber fra september 2024 til maj 2025, forventes at omfatte omkring 50 deltagere.