Styrkede sociale relationer og fællesskab for udsatte mennesker i Ringsted
Ansøger
Kirkens Korshær
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Sjælland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Nye fællesskaber
Brugerne i varmestuen er ofte tidligere stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse, økonomisk udsatte eller personer med psykiske udfordringer.
De har ofte svært ved selv at række ud efter hjælp og skabe sociale relationer, og formålet med dette projekt er derfor at ansætte en projektmedarbejder, der kan skabe rammerne for nye fællesskaber.
Den nye projektmedarbejder skal sammen med brugerne finde frem til, hvilke aktiviteter der bedst kan understøtte fællesskabet og relationerne i varmestuen.
Et stærkere netværk
Aktiviteterne kan blandt andet omfatte strikkegrupper, gåture, oplevelsesture, samtalegrupper og fællesspisning. Ved at inddrage brugerne i planlægningen håber man at skabe aktiviteter, der appellerer til deres interesser og behov.
Man ønsker således at give brugerne en mulighed for at danne nye relationer og derved mindske følelsen af isolation.
Varmestuen har dagligt besøg af 35-50 personer, og det forventes, at omkring 35 brugere vil deltage i de nye aktiviteter, som også kan finde sted uden for de sædvanlige åbningstider. På den måde kan brugerne få et frirum, hvor de kan engagere sig og opbygge et stærkere netværk.