Trivsel for udsatte gennem sang og musik

Cafe Nærværket modtager 50.000 kr. til et projekt der gennem sang og musik skal skabe bedre trivsel for caféens brugere.

Cafe_nærværket.jpg

Ansøger

Café Nærværket

Bevilling

DKK 50.000

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Fokus på livsnære og positive emner

Brugerne af Café Nærværket værestedet er socialt udsatte. Nogle kommer fordi de er ensomme eller arbejdsløse, og andre fordi de er ramt af misbrug eller fysiske- og psykiske udfordringer.

Café Nærværket modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til hjælpe socialt udsatte til bedre trivsel, gennem musik- og dialog aktiviteter, med fokus på livsnære og positive emner.

I Café Nærværket vil der være arrangementer hver eller hver anden uge, som bliver ledet af musikere, der samtidig vil have fokus på at facilitere en dialog undervejs.

En fælles sag

Musik får mennesker til at åbne op og giver en anledning til at slippe sine tanker om egen tilstand. I Caféen vil man have mulighed for at medbringe eget instrument, og samtidig vil der være instrumenter man kan låne.

Målet med indsatsen er at skabe en fællesskabsfølelse for deltagerne, hvor der kan skabes rum for at tale om en større fælles sag, der er langt mindre uproblematisk end de ting, som deltagerne ellers kæmper med.

Man forventer at 75 personer mellem 18 og 65 år vil få gavn af indsatsen, som løber over en periode på 14 måneder.