Motion & Café 2025

Kræftens Bekæmpelse Syddjurs Lokalforening modtager en bevilling på 28.000 kr. fra Velliv Foreningen til at fortsætte tilbuddet ’Motion & Café’. Initiativet giver kræftramte mulighed for at deltage i ugentlige træningssessioner med efterfølgende socialt samvær.






Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Syddjurs Lokalforening

Bevilling

DKK 28.000

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Fortsættelse af patientstøttetilbud 

Projektet består af en kombination af fysisk aktivitet og fællesskab, hvilket har til formål både at styrke den fysiske og mentale sundhed hos deltagerne. Målet er, at gøre en forskel for kræftramte, der ikke blot får styrket deres krop, men også finder et netværk, hvor de kan være sig selv.

Erfaringer fra tidligere forløb viser, at denne kombination har en markant positiv effekt på deltagernes trivsel og livskvalitet.

Træningen, som er faciliteret af en fysioterapeut, er nemlig nøje tilpasset de kræftramtes behov og hjælper med at genopbygge både styrke og energi. Det sociale samvær i caféen giver samtidig deltagerne mulighed for at dele erfaringer og finde støtte hos andre, der står i samme situation. 

En tak til de frivillige kræfter

Udover at støtte kræftramte fokuserer projektet også på at pleje de frivillige, der gør indsatsen mulig. Hvert år arrangeres en særlig dag for de frivillige som tak for deres store arbejde. I 2024 blev det en travetur og rundvisning på et slot – en dag, der satte fokus på fællesskab og anerkendelse.

De frivilliges indsats er afgørende for projektets succes. De står bag de ugentlige arrangementer, skaber en varm og tryg atmosfære og sørger for, at deltagerne føler sig velkomne. 

Gennem projektet sikres således både kræftramtes træning og pleje af de frivillige, der skaber rammerne for fællesskabet. Projektet varer i næsten et år og forventes at inkludere op til 50 deltagere. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps