Mental trivsel i sammenlægningsproces - gennem social kapital og fællesskabende færdigheder

Fagforeningen 3F Transport Logistik & Byg modtager en bevilling på 239.850 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt med et ambitiøst lærings- og udviklingsforløb, der skal fremme trivsel og samarbejde i kølvandet på en fusion af to afdelinger.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

3 F Transport Logistik & Byg

Bevilling

DKK 239.850

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2025

Nyt projekt skal forebygge stress og styrke samarbejdet

3F Transport Logistik & Byg gennemgår en stor organisationsændring som følge af en fusion af to afdelinger i starten af 2025. Derfor ønsker organisationen med projektet, at forebygge de stressrelaterede udfordringer, der kan ramme afdelingen i forbindelse med fusionen. 

Derudover er formålet med projektet at genopbygge relationer mellem medarbejdere og ledelse samt skabe en fælles kultur i den nye organisation.

Projektets aktiviteter inkluderer workshops om mental trivsel, supervision i konflikthåndtering samt ledelsesudvikling med fokus på mental sundhed. 

En fælles kultur i fokus

Projektet igangsættes med et introduktionsforløbet i starten af året, som lægger fundamentet for det ambitiøse projekt, ved at etablere en projektgruppe, der skal arbejde med løbende justering. Herefter afholdes de planlagte workshops med fokus på centrale emner som trivsel, social kapital og fællesskabende færdigheder.

Med supervision og ledelsesudvikling sikres det, at både teams og ledelse opbygger fælles retning. Når projektet afsluttes, er målet at stå med en organisation, der arbejder sammen med tillid og retfærdighed som fundament. 

Indsatsen afsluttes med forankring gennem samarbejdsudvalgsmøder, der sikrer et varigt ejerskab til resultaterne. Projektet løber fra januar til december 2025 og I alt 80 medarbejdere og 11 ledere vil gennemgå forløbet. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps