MENNESKELIG INDSATS - TRIVSEL I ALLE LED

Ansøger
Leute Aps
Bevilling
DKK 250.000
Projektperiode
2024 - 2024
Beliggenhed
Sjælland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2023
Fokus på trivsel og arbejdsmiljø
Leute er en virksomhed med et solidt fagligt fundament inden for det pædagogiske arbejde med familier, der har børn og unge med særlige behov.
Det psykiske arbejdsmiljø påvirkes i den forbindelse af forholdene i de enkelte familier, som medarbejderne besøger, og man ønsker derfor gennem projektet, at skabe et fælles sprog og forståelse blandt medarbejderne.
Projektet består af en række aktiviteter i form af blandt andet fem fokusdialoger for udgående medarbejdere, to kvartalsmøder i hovedkontoret samt workshops for både medarbejdere og koordinatorer.
Vejen til et stærkere fællesskab
Disse sessions, faciliteret af konsulenter fra Hammer & Hollænder ApS, vil udforske kilder til trivsel og pres i arbejdshverdagen og adressere værdierne om "ordentlighed, tryghed, hurtighed" som fundamentet for et sundt arbejdsfællesskab.
Projektet sigter således mod at etablere et fælles sprog og forståelse for situationer, der kan føre til pres og mistrivsel. Dette vil sikre kontaktformer og strukturer, som hjælper med at identificere, forebygge og håndtere sådanne situationer effektivt
Indsatsen afvikles i løbet af hele 2024 og involverer hele arbejdspladsen, heraf 8 ledere og 160 medarbejdere.