Kunsten at få det bedre

Ansøger
Linie 14
Bevilling
DKK 52.850
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Ansøger
Linie 14
Bevilling
DKK 52.850
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Ensomhed, social isolation og usikkerhed omkring at leve et "normalt" liv er væsentlige faktorer bag tilbagefald værestedets brugere. Selv efter længere tids stoffrihed oplever mange stadig ensomhed og føler sig afskåret fra samfundet, da de mangler de nødvendige sociale kompetencer og mod til at deltage i foreningslivet.
Det er netop denne udfordring, som projektet ønsker at afhjælpe. Målet er at skabe et trygt fællesskab, hvor brugerne kan opdage nye sider af sig selv og opbygge relationer.
Det vil man gøre ved at tilbyde ugentlige male- og tegnedage, månedlige kreative workshops og flere ferniseringer. De kreative aktiviteter skal give mulighed for at lære af hinanden og opbygge nye relationer i et trygt og inkluderende miljø.
Projektet tilbyder blandt andet male- og tegnedage med undervisning fra tidligere kunstnere tilknyttet værestedet. Tanken er, at kreativitet kan hjælpe med at skabe et nyt perspektiv på sig selv og sine evner.
Ved at trække på tidligere kunstnere fra værestedet som undervisere, får deltagerne adgang til rollemodeller, der forstår deres situation. Kunstnerne fungerer både som tekniske vejledere og som inspirationskilder, der viser, hvordan kreativitet kan bruges som en vej til personlig udvikling.
Projektet løber fra januar til maj 2025 og har plads til 30 deltagere. Forløbet kulminerer i 2-3 ferniseringer, hvor brugerne kan vise deres værker frem og opleve anerkendelse for deres indsats.