Fællesspisning for psykisk sårbare

SIND København, arbejder for forståelse, fællesskab og forandring inden for mental sundhed, modtager en bevilling på 29.972 kr. at arrangere fællesspisninger og søndagscaféer for deres medlemmer, som er psykisk sårbare borgere.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Sind-lokalafdeling København

Bevilling

DKK 29.792

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Fællesspisning skaber tryghed og fællesskab

SIND København har lokaler i Heimdalsgade på Nørrebro i København. Her kommer der hver dag borgere, der er psykisk sårbare og ofte ensomme med dårlig fysisk og psykisk trivsel. Det er disse borgere, som projektet skal hjælpe. 

Hver 14. dag vil projektet samle medlemmerne til fællesspisning, hvor en frivillig står for madlavningen, og andre frivillige køber ind og sørger for, at der skabes et trygt og afslappet miljø. 

Efter fællesspisningen afholdes der en gang om måneden fællesmøder med oplæg. Her informeres medlemmerne om foreningens aktiviteter, eller der inviteres eksterne oplægsholdere med fokus på psykisk og fysisk sundhed.

Søndagscaféer med kultur og samvær

Udover fællesspisningerne vil der være fem søndagscaféer om året. Disse caféer tilbyder en ramme for uformelt socialt samvær, hvor medlemmerne kan hygge sig med spil, kulturelle indslag og kreative aktiviteter.

Søndagscaféerne skal give deltagerne en mulighed for at skabe relationer i et afslappet miljø og opleve glæden ved fælles aktiviteter. På den måde bidrager projektet til at mindske ensomhed blandt foreningens medlemmer.

I alt forventes omkring 75 personer at deltage i projektet, der skaber fællesskaber og styrker medlemmernes mentale sundhed gennem mad, møder og meningsfulde sociale aktiviteter. Målet er at give medlemmerne et socialt frirum, hvor de kan føle sig velkomne og få en pause fra hverdagens udfordringer.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps