Designværksted for unge voksne
Ansøger
Bistad
Bevilling
DKK 37.025
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Skræddersyet virksomhedspraktikforløb
BISTAD har i samarbejde med Aarhus Kommune mentalt udfordrede unge voksne i virksomhedspraktik. Disse unge voksne kæmper med mentale udfordringer som social angst, depression eller mere alvorlige psykiatriske diagnoser.
Målgruppen for dette projekt omfatter således unge voksne i alderen 20-30 år, der i øjeblikket står fast i forhold til både uddannelse og beskæftigelse grundet deres problemer.
Bevillingen skal derfor hjælpe BISTAD med at skabe en inkluderende og støttende ramme for de unge, udfordrede voksne og give dem mulighed for at udfolde deres kreativitet og samtidig arbejde på at løfte deres livskvalitet.
Målgruppen som en del af processen
Gennem projektet vil BISTAD arrangere afklarende virksomhedspraktik, hvor de unge får mulighed for at deltage i et designværksted.
Her vil de være en integreret del af processen, hvor de kan udtænke, eksperimentere og designe nye produkter under hensyntagen til deres særlige situation og udfordringer.
Designværkstedet vil være åbent to gange om ugen i efteråret 2023 (fra september til december), og man forventer, at seks unge voksne vil få glæde af projektet. Målet er ikke kun at give dem færdigheder og erfaringer inden for design, men også at styrke deres selvtillid og åbne nye døre for deres fremtid.