Café for kræftramte og pårørende

Ansøger
Kræftens Bekæmpelse, Hørsholm afdeling
Bevilling
DKK 10.000
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støttecafé med et frirum
Kræftens Bekæmpelses afdeling i Hørsholm starter, med støtten fra Velliv Foreningen, en støttecafé for lokale kræftpatienter og deres pårørende.
For mange er et kræftforløb en stor følelsesmæssig belastning, og både de syge og deres nærmeste kan opleve isolation og udfordringer med at finde støtte.
Med denne indsats ønsker Kræftens Bekæmpelse at skabe et frirum, hvor deltagerne kan finde tryghed og støtte i et fællesskab med ligesindede.
Fællesskab og støtte
Caféen ledes af frivillige, der inden åbningen deltager i et kursus målrettet frivillige patient støttetilbud. Således for at kunne rådgive caféens deltagere bedst muligt.
Indsatsen skal ikke kun tilbyde støtte deltagerne under kræftbehandlingen, men også hjælpe deltagerne med at håndtere de eftervirkninger, som sygdommen kan have på både den syge og deres pårørende. Ved at skabe et fællesskab, hvor man kan tale åbent om de udfordringer, kræft medfører, styrkes deltagernes mentale velvære.
Projektet, der starter i januar 2025 og varer frem til december 2026, vil tilbyde plads til 12 deltagere.