Weekendtur for kvinder med og uden børn (videreføres)
Ansøger
Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
Bevilling
DKK 59.960
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Social integration på weekendtur
Det sociale mødested "Café hos Narges" samler primært ikke-vestlige kvinder og kvindelige flygtninge, som mangler netværk. Dette projekt har i den forbindelse til formål at støtte disse målgrupper ved at fremme kvindernes sociale bånd og give dem et trygt rum til at dele erfaringer og styrke deres selvværd.
Det vil man gøre gennem to udflugter: en uden børn og en med børn.
Den første udflugt er en weekendtur, hvor kvinderne får mulighed for at fordybe sig i et kursus om medborgerskab. Kurset, som de allerede har deltaget i i foråret 2024, danner rammen om gruppesamtaler og uformelle aktiviteter som madlavning, der understøtter fællesskab og relationer på tværs.
Læring i det offentlige rum
Den anden udflugt er en dagstur til Odense Zoo for kvinderne og deres børn. Formålet med denne tur er at styrke de sociale kompetencer og give deltagerne en oplevelse, de ofte ikke har økonomisk mulighed for at prioritere.
For kvinderne er det også en praktisk mulighed for at lære at begå sig i det offentlige rum – noget, der kan være en udfordring for mange, der ikke er vant til at færdes i danske byer og kulturtilbud. Samtidig får børnene mulighed for at opleve en spændende dag med dyr og aktiviteter, som styrker deres egen selvtillid og sociale kompetencer.
Ved at kombinere sociale oplevelser med praktisk læring og fællesskab har projektet en vigtig rolle i at forebygge social isolation blandt deltagerne.