Weekendseminar for patienter og pårørende ”Når livet slår hårdt – udfordringer og mestring” 2023

Hjernetumorforeningen modtager 50.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til at afholde et weekendseminar for patienter og pårørende.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Hjernetumorforeningen

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2023 - 2023

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Hjernekræft adskiller sig fra andre kræftformer

Ifølge Hjernetumorforeningen adskiller hjernetumorer sig ofte fra andre kræftsygdomme, da de fleste tumorramte oplever kognitive forstyrrelser og personlighedsændringer, hvilket kan medføre store udfordringer i det daglige. Foreningen mener, at både den ramte og dennes pårørende kan have behov for hjælp og rådgivning samt redskaber til at mestre hverdagen.

Ansøger og bestyrelsessekretær i Hjernetumorforeningen, Pia Riis Olsen, skriver: "Hjernetumorer adskiller sig fra andre kræftsygdomme på en række områder, og patienter med en hjernetumor og deres pårørende har derfor særlige problemer og behov for hjælp og rådgivning. De færreste patienter undgår således kognitive forstyrrelser og personlighedsændringer, og det giver den enkelte og deres familie store udfordringer i det daglige. For langt de fleste ændres livet radikalt. De har brug for viden og redskaber til at mestre hverdagen og har brug for at møde ligesindede.". 

Nu modtager Hjernetumorforeningen en bevilling på 50.000 kr. fra Velliv Foreningen til en indsats, der skal tilbyde vejledning og rådgivning af tumorramte og deres pårørende.

Weekendseminar for tumorramte og deres pårørende

Pia Riis Olsen skriver: "Med det årlige weekendseminar sætter vi fokus på, hvad det vil sige at være pårørende og patient med en alvorlig og ofte dødelig sygdom, og vi forsøger at give den enkelte konkrete redskaber, som kan anvendes i hverdagen. Som pårørende får man hurtigt mange forskellige roller (tovholder, koordinator, chauffør, plejer m.v.) ud over det at være ægtefælle, forældre, barn eller søskende, og da er det væsentligt at finde muligheden til at passe godt på sig selv. Den tumorramte skal modsat lære at erkende, at livet ikke kan leves som før, men har fået en del skelsættende begrænsninger fysisk og mentalt.".

Indsatsen forventes at komme 30 personer til gode og skal afvikles d. 28/10 - 29/10 2023.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps