Træningsmodul med fokus på veteraner

Holstebro Karate Klub Shotokan modtager en bevilling på 22.850 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der sigter mod at hjælpe veteraner med at etablere en fast træningsrutine.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

Holstebro Karate Klub Shotokan

Bevilling

DKK 22.850

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

En støtte til veteraner 

Dette projekt ønsker at forbedre veteraners fysiske og mentale velbefindende gennem regelmæssig træning og socialt samvær.

Formålet med indsatsen er at skabe en fast træningsrutine med fokus på fysisk aktivitet, koordination, balance og hukommelse for den enkelte. 

Dette er samtidig med at den giver mulighed for at opbygge sociale relationer med andre ligesindede og senere hen med klubbens øvrige brugere.

Træning med socialt fokus 

Indsatsen indebærer et modul bestående af 15 træningspas med en uges mellemrum. Hver træning varer 90 minutter og kombinerer karateteknikker med fokus på fysisk aktivitet og koordination. Hvert træningspas har tilknyttet to instruktører, således at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at sikre, at modulet bliver en succes.

Efter træningen følger 30 minutters udstrækning og evaluering af træningen, hvor deltagerne også har mulighed for at drøfte andre relevante emner. Således skaber man ikke kun en stabil træningsrutine, men også et socialt fællesskab, hvor veteranerne kan dele erfaringer og socialisere med hinanden.

Projektet forventes at gavne op til 12 veteraner og forløber fra den 1. februar 2024 til den 2. juni 2024.

 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps