Tag-selv-trivsel
Ansøger
Fyns Amts Avis
Bevilling
DKK 45.000
Projektperiode
2022 - 2022
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2021
Reducere stress og styrke trivsel
Der er sjældent stille perioder på en nyhedsredaktion, og med digital omstilling, MeToo, tilpasninger og coronakrisen oveni bliver det sværere at skabe gode dage med overskud.
Fyns Amts Avis modtager derfor en bevilling fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal reducere stress og styrke trivslen hos medarbejderne.
Der vil være fokus på individuelle handlingsforløb for hver enkelt medarbejder, da der er forskellige udløsende faktorer for stress og andre mentale udfordringer.
Individuelt tilpasset forløb
Tag-selv-trivsel-projektet skal bestå af en trivselsdag, hvor tre foredragsholdere vil holde oplæg om deres terapiform til inspiration for medarbejderne. Herefter har hver enkelt medarbejder mulighed for at vælge et forløb, som er individuelt tilpasset.
Ved selv at lade medarbejderne vælge det forløb, der bedst passer dem, satser avisen på hurtigere at kunne komme igennem forløb med stress og andre mentale sygdomsforløb, hvor arbejdet også kan have været en udløsende faktor.
Projektet løber over 7 måneder og kommer ca. 45 medarbejder til gode.