Pårørendegruppe

BEDRE PSYKIATRI - Kolding modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal etablere en ny støttegruppe til pårørende til personer med psykisk sygdom.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

BEDRE PSYKIATRI - Kolding

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Mere støtte til pårørende

BEDRE PSYKIATRI - Kolding arbejder til daglig for bedre vilkår for pårørende til mennesker med psykisk sygdom og for at hjælpe dem til en lettere hverdag.

Organisationen har tidligere gennemført lignende projekt, støttet af Velliv Foreningen, og ønsker nu videreføre indsatsen med dette nye projekt. 

Det sociale aspekt i projektet spiller en vigtig rolle. At møde andre, der står i lignende situationer, kan skabe en følelse af forståelse og fællesskab, som ofte mangler i pårørendes liv. Gruppen skal fungere som en tryg base, hvor man kan udveksle erfaringer og lære af hinanden.

Terapi og fællesskab som redskaber

Projektet bliver ledet af en erfaren terapeut og varer 8-10 sessioner. Foreningen forventer, at i alt 24 pårørende kan deltage i projektet, der skal skabe et rum for fællesskab og læring.

Ved hjælp af terapeuten som facilitator vil deltagerne blive guidet gennem temaer som egenomsorg, emotionel kontakt og kommunikationsstrategier. 

Formålet er at give pårørende konkrete værktøjer, som de kan bruge i deres hverdag og at hjælpe deltagerne til bedre at forstå og håndtere deres egne følelser, styrke kommunikationen med systemet og finde en sund balance mellem deres egne behov og deres støtterolle.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps