Opstart af AfasiKor og igangsættelse efter Sommerhøjskolen 2023

Ansøger
Hjerneskadeforeningen Vestsjælland
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Sjælland
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Fokus på de kognitive udfordringer
Afasi påvirker evnen til at tale og forstå sprog. Mens der findes tilbud for fysiske genoptræningsbehov, er der mangel på ressourcer til at adressere de kognitive udfordringer ved afasi.
Hjerneskadeforeningen Vestsjælland vil derfor igangsætte et innovativt projekt, der skal hjælpe borgere med afasi ved at tilbyde træning af deres sprogcentre og styrkelse af den muskulatur, der er afgørende for sprog og stemme.
Projektet skal derudover hjælpe med at forbedre de afasi-ramtes kommunikationsevner og generelle trivsel.
Korssang og musikterapi
Foreningen vil starte et kor ledet af en logopæd og en musikterapeut med neuroerfaring for at opnå fremskridt i deltagernes kognitive udfordringer gennem professionel vejledning og musikterapi.
Koret vil både tilbyde musikalske aktiviteter og fungere som et socialt samlingspunkt, hvor deltagerne kan finde støtte og forståelse. Dette vil hjælpe med at mindske isolation og styrke fællesskabet.
I perioden fra august 2023 til juni 2024 forventes 54 personer at få glæde af denne indsats.