Opdag din mentale sundhed som pårørende til et menneske med psykisk sygdom (videreføres)

Bedre Psykiatri Aalborg modtager en bevilling på 59.250 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal forbedre trivslen hos pårørende gennem gruppeforløb og individuelle samtaler.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

BEDRE PSYKIATRI - Aalborg

Bevilling

DKK 59.250

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

En støtte til pårørende

Personer tæt på en med psykisk sygdom påtager sig ofte en omfattende rolle i støtte og hjælp. Pårørende overskrider ofte egne grænser, hvilket kan belaste dem fysisk, mentalt og psykisk samt udvikling af egne psykiske vanskeligheder.

Dette projekt har derfor til formål at skabe balance i familier berørt af psykisk sygdom med særligt fokus på pårørendes mentale sundhed. Håbet er at styrke deres trivsel, så de kan leve et fuldt liv og samtidig være en stabil støtte for deres nærtstående.
Ved at styrke pårørendes mentale sundhed kan indsatsen bidrage til at forebygge sygemeldinger og langvarige belastningsreaktioner.

Et trygt fællesskab

Projektet består af to gruppeforløb – et aftenhold og et formiddagshold – samt fire individuelle samtaler for hver deltager. Forløbene faciliteres af en coach med ekspertise i mental sundhed. Undervisningen fokuserer på forståelse af sindet, og hvordan man kan passe bedre på sig selv, mens man stadig er der for sin syge pårørende.

Ved at tilbyde et trygt fællesskab, hvor deltagerne kan dele erfaringer og få professionel vejledning, skabes en platform for bedre håndtering af den mentale belastning.

Projektet har plads til 16 deltagere, og ambitionen er, at grupperne fortsætter som et netværk efter endt forløb. På sigt håber Bedre Psykiatri Aalborg også, at indsatsen kan inspirere til lignende tilbud andre steder i landet.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps