OMBOLDs Jyske Mesterskab i Gadefodbold for Udsatte Voksne

Ansøger
Holstebro Kommune
Bevilling
DKK 45.000
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til gadefodbold for socialt udsatte
Holstebro Kommune arrangerer et Jysk Mesterskab i gadefodbold for socialt udsatte, for at give dem en positiv oplevelse gennem deltagelse i et forpligtende fællesskab
Initiativet sker i samarbejde med OMBOLD, som står for den praktiske afvikling. Målet er at styrke de sociale relationer og fastholde fællesskabet, som gadefodbolden har skabt
Kampene afvikles på mobile gadebaner eller kunstgræsbaner i en lokal fodboldklub, og dagen byder på en blanding af sport, fællesskab og oplevelser for både deltagere og publikum.
Fodbold som vej til inklusion og fællesskab
Som optakt til mesterskabet vil socialafdelingen mobilisere borgere til træning i samarbejde med DBU’s koncept, inklusionsfodbold. Denne træning skal ikke kun forberede spillerne til stævnet, men også lægge fundamentet for at fortsætte aktiviteterne efterfølgende.
Efter stævnet er hensigten at videreføre inklusionsfodbolden som et fast tilbud for målgruppen.
Turneringen forventes at samle 150 deltagere, fordelt på 10 hold á fem spillere samt tilskuere og deltagere i sideaktiviteter.