Øget arbejdsglæde hos raaco A/S

Produktionsvirksomheden raaco modtager en bevilling fra Velliv Foreningen på 250.000 kr. til et projekt, der skal fremme trivslen og arbejdsglæden på arbejdspladsen.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

raaco A/S

Bevilling

DKK 250.000

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2022

Fremme af mental sundhed på flere niveauer

Gennem en trivselsundersøgelse har virksomheden raaco identificeret udfordringer i forbindelse med kultur, kommunikation og arbejdsglæde.

Ansøger, Dorthe Rasmussen, som er personaleadministrator i virksomheden, skriver: ”Vi ønsker at arbejde med at fremme trivsel, arbejdsglæde og den mentale sundhed på raaco på flere niveauer, dels opkvalificering af ledere og dels arbejde med de forskellige medarbejdergrupper om de udfordringer, vi har identificeret i afdelingerne via trivselsmålingen.”.

 Virksomheden modtager derfor en bevilling på 250.000 kr. fra Velliv Foreningen til en indsats, der skal skabe en bedre arbejdskultur på arbejdspladsen.

Involvering af hele organisationen

Hele organisationen involveres i projektet og aktiviteterne henvender sig både til medarbejdergruppen, lederne og arbejdsmiljøorganisationen.

Helt konkret, består projektet af følgende aktiviteter:

- Afdækning af kulturelle udfordringer via tilstedeværelse af ekstern konsulent.

- Lederworkshop med fokus på afdækningens indsigter.

- Individuel ledersparring.

- Tre lederworkshops med fokus på at håndtere mistrivsel og sund arbejdskultur.

- HR-sparring.

- Workshop med arbejdsmiljøorganisationen.

- To workshops med udvalgte afdelinger om den sunde arbejdsplads.

- En afrundende workshop for alle ledere.

Indsatsen afvikles i en periode over 16 måneder og forventes at komme alle 76 ansatte til gode.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps