Mind Your Mind Festival

Ansøger
Foreningen Mind Your Mind Festival
Bevilling
DKK 50.000
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2018
”Mind Your Mind” skal styrke mental sundhed ved at præsentere deltagerne for de nyeste input og dygtigste oplægsholdere om sund livsstil – både mentalt og fysisk – så deltagerne selv kan afprøve de nye idéer på workshops og gennem foredrag. 16 oplægsholdere vil over to dage og fra to forskellige scener inspirere til større mental sundhed. Oplægsholderne bliver suppleret af kendte danskere, der fortæller om deres livs udfordringer og løsninger.
Festivalen for mental sundhed afvikles på Langeliniepavillonen i København den 27. – 28. oktober i år.
Festivalen er et nyt tiltag født i København og Los Angeles, hvor arrangørerne er bosat. Bag festivalen står Marie-Louise Bregendahl fra virksomheden RecreateYou i København og Philip Kai Guhle, der arbejder professionelt med sejlads i Los Angeles, samt Tina Dombernowsky, yogaterapeut, også bosat i Los Angeles. De har baggrund i selvudvikling, eliteidræt og coaching.
”Vi vil med Mind Your Mind-eventet skabe en platform, hvor deltagerne kan opnå, dele og afprøve ny viden og praksis indenfor mentalt sund livsstil. Deltagerne vil få en mulighed for at skabe en ny sund praksis for dem selv – måske blot på et enkelt område i deres liv. Dette vil, ud fra vores mangeårige erfaring på området, også påvirke deres familieliv, kærlighedsliv og arbejdsliv positivt,” fortæller Marie-Louise Bregendahl om motivationen for at etablere den nye festival.
Problem
Mentale sundhedsproblemer rammer flere og flere danskere, og det er således nødvendigt at fokusere på dette emne. Projektet "Mind Your Mind Festival" har til formål at fremme erhvervsaktive danskeres mentale sundhed ved at præsentere dem for de nyeste og dygtigste tiltag indenfor forskellige områder af sund livsstil. Festivallen afholdes på Langelinie Pavillonen, hvor der bl.a. vil være workshops, så deltagerne selv kan afprøve diverse tiltag.
Målgruppe
Projekets målgruppe er erhvervsaktive danskere mellem 30-50 år, som har interesse for
selvudvikling, sund livsstil og spirituel tankegang.