Min LivRet - giver hjemløse unge smag på livet

Forsorgshjemmet Skjoldbo modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til en indsats, der skal hjælpe unge hjemløse mellem 18-30 år med at skabe stærkere sociale relationer og opbygge selvstændighed.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Skjoldbo

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Middage som bro til selvstændighed

Ensomhed og isolation udgør en stor barriere for Skjoldbos unge, når det kommer til at søge og modtage hjælp. Den største udfordring ligger i at bryde ensomheden og finde vejen ind i et fællesskab med jævnaldrende.

Formålet med projektet er derfor at give de unge en platform til at stå i centrum på en positiv måde og hjælpe dem med at føle sig som en værdifuld del af et fællesskab.

Projektet består af 25 middage, hvor nuværende og tidligere beboere inviterer til fællesspisning og præsenterer deres livret, som de tilbereder i samarbejde med frivillige fra foreningen Bindeleddet og socialfagligt personale fra Skjoldbo.

En livret som værktøj til relationer

Middagsaftenerne giver de unge mulighed for at dele noget personligt gennem deres madlavning og samtidig øve sig i at være værter. De får støtte til at planlægge, invitere og præsentere deres ret, hvilket skaber en tryg ramme for dem til at opbygge relationer og opleve succes. 

Projektets overordnede mål er at ruste de unge til at flytte i egen bolig. At have et netværk og opleve succes med praktiske opgaver som madlavning og værtskab spiller en vigtig rolle for deres overgang til et mere selvstændigt liv. Gennem middagsaftenerne opbygger de unge kompetencer, der både gavner dem socialt og praktisk, og som kan være med til at forebygge tilbagefald til hjemløshed.

300 unge forventes at deltage i middagene, hvor 12 unge skiftes til at tage rollen som vært. Udover at dele deres livret, deler de også historier og erfaringer med de øvrige deltagere, frivillige og socialt personale. Hver middag er en unik mulighed for de unge til at føle sig set, hørt og værdsat.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps