Mænds Mødested i Mariagerfjord Kommune

Frivilligcenter Mariagerfjord vil etablere en afdeling af Mænds Mødesteder i Hadsund, hvor voksne mænd kan mødes og indgå i et socialt fællesskab. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 17.000 kr.

19-0206 – Mænds Mødested i Mariagerfjord Kommune 2.JPG

Ansøger

Frivilligcenter Mariagerfjord

Bevilling

DKK 17.000

Projektperiode

2019 - 2020

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2019

Mødestedet skal være et sted, hvor voksne mænd kan mødes og indgå i et socialt fællesskab uden forpligtelser. 

Et socialt netværk for ensomme mænd

Mange danskere føler sig ensomme, hvor særligt mænd er hårdt ramt. Mænds Mødesteder er et landsdækkende initiativ, og Frivilligcenter Mariagerfjord ønsker med dette projekt at etablere en afdeling af Mænds Mødesteder i Hadsund. Initiativet henvender sig til alle danske mænd, men det forventes dog primært, at afdelingen blive brugt af ensomme mænd på overførselsindkomst, der har et begrænset socialt netværk. Projektet har et relevant perspektiv, da der tilbydes et socialt netværk til ensomme mænd, hvor de kan komme uden forpligtelse.

Robusthed, bedre trivsel og reduceret ensomhed

Projektet baserer sig på eksisterende viden og erfaringer fra Mænds Mødesteder. Gennem aktiviteter såsom foredrag og udflugter vil mændene få skabt et socialt netværk, så følelsen af ensomhed bliver reduceret for dem. Målet er, at gøre mændende mere robuste og at give dem et socialt netværk, som de kan bruge fremadrettet. Efter en afdeling er etableret i Hadsund, er hensigten at mødestederne skal åbnes rundt omkring i Mariagerfjord Kommune, hvor det har været efterspurgt. Målet med projektet er, at mændene bliver mindre ensomme og generelt opnår en bedre trivsel. Derfor støtter Velliv Foreningen projektet med håbet om, at mændene opnår en bedre mental sundhed.  

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps