Mænds mødested
Ansøger
Bo i Lemvig
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2024 - 2027
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Fællesskab for socialt sårbare mænd
I boligområdet Bo i Lemvig står en stor del af beboerne uden for arbejdsmarkedet. Der er etableret et boligsocialt projekt med aktiviteter i fælleshuset for at styrke sammenhængskraften. Dog trives nogle målgrupper ikke i det større fællesskab og oplever isolation og ensomhed.
En gruppe mænd, mange af dem enlige, har dog fundet fællesskab i en garage, hvor de mødes, reparerer cykler og drikker kaffe i et uforpligtende samvær. Mødestedet spiller en afgørende rolle i at skabe sociale relationer og giver deltagerne en følelse af at tilhøre et fællesskab.
For mange er det første gang, de indgår i en større gruppe, og de skal derfor lære grundlæggende færdigheder som at give plads og føle sig trygge i andres selskab. Formålet med dette projekt er derfor at støtte og styrke deres engagement i fællesskabet.
Fællesspisning og udflugter
Cykelværkstedet, hvor mændene mødes ugentligt for at reparere cykler og tilbringe tid sammen, vil fortsætte som hidtil. Projektet vil dog udvide tilbuddene med fællesspisning hver anden uge og lejlighedsvise udflugter, som skal styrke sammenholdet og skabe nye, positive oplevelser.
Gennem disse aktiviteter er målet, at give mændene de nødvendige færdigheder til at deltage i et større og trygt fællesskab.