Madklub for unge

Værestedet Rittas modtager en bevilling på 30.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der sigter mod at bryde isolation og forebygge angst hos unge med psykiske udfordringer ved at etablere en madklub.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Værestedet Rittas

Bevilling

DKK 30.000

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Til kamp mod isolation

Værestedet Rittas i Vordingborg vil bruge bevillingen på at etablere en madklub for unge i alderen 20-30 år. Håbet er at skabe et fællesskab, som kan hjælpe unge med psykiske udfordringer til at bryde isolation og forebygge angst.

Værestedet har observeret, at mange unge med udfordringer mangler grundlæggende færdigheder inden for madlavning og har en tendens til at isolere sig, hvilket yderligere forværrer deres sociale situation.

I den nye madklub vil de unge derfor få mulighed for at deltage aktivt i hele processen med indkøb, madlavning og læring om hygiejne, samarbejde samt strukturering af opgaver.

Fællesskab og støtte til unge

En kok på værestedet vil bidrage med vigtig viden om sund kost, mens de unge sammen vil opbygge fællesskab og styrke deres sociale færdigheder gennem praktisk samarbejde i køkkenet.

Initiativet henvender sig specifikt til unge i aldersgruppen 20-30 år, som enten allerede er tilknyttet værestedet eller forventes at få tilknytning til det.

Det forventes, at 15 unge vil deltage i madklubben, som vil blive afholdt løbende gennem hele 2024. Projektet repræsenterer et vigtigt skridt mod at skabe et stærkere fællesskab og bedre trivsel blandt sårbare unge i Vordingborg.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps