Livsglæde. Projekt 0825

Ansøger
Foreningen Glæden
Bevilling
DKK 21.900
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Mangel på kulturtilbud
Foreningen Glæden ønsker at bringe kulturtilbud direkte ud til borgere på bosteder i nærområdet.
Udfordringen er, at målgruppen sjældent har mulighed for at opleve kultur og events, der er skræddersyet til dem. Dette skyldes blandt andet at borgerne skal have pædagogiske ledsagere med, hvilket oftest kan være svært på grund af personalemangel, men også at der er mangel på events, der fremmer netværk på tværs af bostederne.
Indsatsen omfatter fire events, der vil finde sted på forskellige bosteder og har til formål at give beboerne en unik oplevelse.
Styrkelse af netværk
Hver event vil inkludere en fællesaktivitet, efterfulgt af et festligt oplæg. Arrangementerne afsluttes med en minikoncert, der skal skabe en festlig afslutning og styrke fællesskabsfølelsen blandt deltagerne.
Projektet vil blive styret af Glædens daglige leder og en frivillig partner.
Målet med projektet er at Foreningen Glæden vil forbedre kulturtilbuddene for borgere på bosteder, som sjældent deltager i kulturelle events. Projektet forventes at gavne 100 personer og løber fra oktober 2023 til maj 2024.