Ingen ufrivilligt barnløse skal stå alene

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse modtager 50.000 kr. til at etablere terapigrupper til kvinder i fertilitetsbehandling.

foreningen for ufrivilligt barnløse modtager donation fra Velliv Foreningen.jpg (1)

Ansøger

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse

Bevilling

DKK 50.000

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2021

Der bliver etableret to netværksgrupper i Aarhus og to netværksgrupper i Hovedstadsområdet. Derudover etableres en online gruppe.

Netværksgruppe for ufrivilligt barnløse

Der kan være mange psykosociale udfordringer og tabuer forbundet med at være et ufrivilligt barnløst par. Derfor vil Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse lave en indsats, der har til formål at forebygge de belastningsreaktioner, der kan opstå som følge af at være ufrivilligt barnløs og i et fertilitetsforløb. 

Målgruppen er ufrivilligt barnløse kvinder, som er under fertilitetsbehandling. Det er en gruppe, der står i en usikker livssituation og som følge deraf er i risiko for angst, stress og depression. De kan også være præget af ensomhed og skam, da det kan være tabubelagt at være ufrivilligt barnløs.

Derfor vil foreningen etablere en række netværksgrupper i henholdsvis Aarhus og København. Gennem forløbet lærer deltagerne om redskaber til at forebygge stress, angst og depression, samtidig med at de har mulighed for at dele deres tanker og følelser med ligesindede. 

Mindske oplevelsen af ensomhed og isolation

Kvinderne undervises af tre forskellige, erfarne terapeuter. Hvert gruppemøde vil indeholde elementer af terapi, rådgivning og undervisning. Gruppemøderne afholdes hver fjerde uge, og der er plads til 8-10 kvinder i hver gruppe.

Projektet forventes at kunne hjælpe kvinderne med at forebygge de belastningsreaktioner, der følger med et forløb med fertilitetsbehandling. Derudover får deltagerne mulighed for at skabe et lokalt netværk, som kvinderne også kan gøre brug af udenfor grupperne og derved mindske oplevelsen af ensomhed og isolation.

Velliv Foreningen støtter indsatsen med 50.000 kr. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps