Individuel rådgivning og selvhjælpsgrupper

Frivilligcenteret Fredensborg modtager 30.640 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til at udvikle deres nuværende tilbud inden for mental sundhed.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Frivilligcenteret Fredensborg

Bevilling

DKK 30.640

Projektperiode

2022 - 2023

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Stigende efterspørgsel efter psykologisk hjælp

Frivilligcenteret Fredensborg er en organisation, som bl.a. tilbyder psykologisk hjælp til borgere i Fredensborg Kommune. Det kan f.eks. være borgere som lider af depression, stress eller angst, eller mennesker som ønsker at bearbejde sorg.  

Ansøger og daglig leder på Frivilligcenteret Fredensborg, Simone Bartholdy, skriver: "Mental mistrivsel er i stigende grad en af samfundets store sundhedsudfordringer. Nedlukningen under Coronapandemien, krigen i Ukraine og de efterfølgende økonomiske konsekvenser, har efterladt en voksende del af befolkningen med bekymringer. Hos Frivilligcenteret oplever vi at flere borgere henvender sig for at modtage hjælp, og vi har derfor behov for at videreudvikle vores tilbud indenfor mental sundhed.".

Frivilligcenteret Fredensborg modtager 30.640 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til at forbedre tilbuddene, for at kunne følge med på den stigende efterspørgsel.

Individuelle samtaler, selvhjælpsgrupper og cafétilbud

Indsatsen kommer bl.a. til at bestå af videreudvikling af centerets tilbud til deres brugere, såsom individuelle samtaler med uddannede frivillige og selvhjælpsgrupper. Dertil ønsker foreningen at starte et cafétilbud for unge med psykiske udfordringer i kommunen. Videreudviklingen af indsatsen dækker desuden flere administrationstimer og bedre rammer for afholdelse af samtaler.

Centerets frivillige er f.eks. uddannede psykoterapeuter og psykologer. 

Frivilligcenteret Fredensborg regner med at ca. 85 borgere vil få gavn af indsatsen, som desuden skal vare i 5 måneder.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps