Frivilliges og professionelles deltagelse i netværk med psykisk sårbare og deres pårørende
Ansøger
SIND Hjørring
Bevilling
DKK 44.750
Projektperiode
2019 - 2020
Beliggenhed
Nordjylland
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2019
Pårørende til psykisk sårbarhed
Det er hårdt at være pårørende til en psykisk sårbar person. Pårørende er ofte i øget risiko for social isolation og for at udvikle angst eller depression. Derfor vil SIND Hjørring etablere et netværk for pårørende til psykisk sårbare, hvor de kan få den støtte og rådgivning, de har brug for. Derudover skal der afholdes arrangementer, der er målrettet både pårørende og institutioner, der er i berøring med psykisk sårbare. Projektets er målrettet pårørende til psykisk sårbare, der selv oplever ensomhed, og som er i øget risiko for at udvikle angst eller depression.
Velafprøvede aktiviteter og inspiration fra Socialstyrelsen
Indsatsen bygger på velafprøvede aktiviteter i arbejdet med pårørende til psykisk sårbare, og henter desuden inspiration fra Socialstyrelsens materiale vedrørende pårørende. Mindst ti pårørende vil blive inddraget i netværket, og vil derigennem få støtte fra andre i samme situation og fra en professionel psykolog. Projektet har et relevant perspektiv, da pårørende til psykisk sårbare vil modtage rådgivning og støtte. SIND er desuden en solid og landsdækkende organisation, der har erfaring med tilbud til pårørende. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 44.750 kr.