Forebygge ensomhed og tilbagefald gennem fællesskab

Ringen i Slagelse modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der har til formål at støtte tidligere alkoholmisbrugere gennem fællesskabsdannende aktiviteter.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

RINGEN I SLAGELSE

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Fællesskabsdannende aktiviteter for tidligere alkoholmisbrugere

Når en alkoholmisbruger stopper med at drikke, er vedkommende ofte nødt til at bryde med omgangskredsen, som i mange tilfælde er en del af alkoholkulturen. Dette kan medføre ensomhed, hvilket igen kan øge risikoen for tilbagefald.

Netop dette har foreningen identificeret, da de oplever, at mange tidligere misbrugere kæmper med ensomhed, efter de har sagt farvel til deres tidligere omgangskreds. 

For at hjælpe disse personer med at forblive ædru og integrere sig i et nyt netværk, planlægger Ringen i Slagelse derfor en række sociale aktiviteter.

En bred vifte af aktiviteter

Projektet omfatter flere forskellige oplevelser, herunder en julefrokost, en miniferie med overnatning på hotel Zleep i Vejle, samt udflugter til Det Ny Teater og Krabasken Teater. 

Formålet er således, at disse arrangementer skal danne rammer for et fællesskab blandt målgruppen, hvor de kan finde støtte og forståelse fra ligesindede.

I alt skal 60 personer deltage i projektet, som løber fra 6. maj 2024 til 5. maj 2025.

 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps