FitforKids - Kompetencekursus

Foreningen FitforKids modtager 41.500 kr. til at tilbyde et kompetencekursus for foreningens 60 frivillige teamledere. Formålet at styrke de frivillige instruktørers kompetencer i at motivere og inspirere børn og deres familier.

FitforKids modtager støtte fra Velliv Foreningen.png

Ansøger

Foreningen FitforKids

Bevilling

DKK 41.500

Projektperiode

2021 - 2021

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2020

Foreningen FitforKids er en frivillig forening, der tilbyder et gratis vægttabsprogram for overvægtige børn. Størstedelen af arbejdet foretages af frivillige, der hjælper til med kostvejledning, træning, forældrecoaching, motivationsprogram og sociale events til socialt udsatte, svært overvægtige og inaktive børn fra 7-15 år og deres familier.

Klædt på til at mestre opgaven

Foreningen FitforKids henvender sig til en målgruppe, der ofte kommer ofte fra ressourcesvage hjem. Mange har dårligt selvværd og præges af ensomhed, depression og daglig mobberi. FitforKids er derfor i lige så høj grad et socialt tilbud sigtende på at nedbryde den ensomhed og tilbagetrukkethed, som de meget overvægtige børn ofte ender i.

Det stiller store krav til de frivillige. De skal både besidde kompetencerne til at motivere og inspirere børn og deres familier til en større livstilsændring, formå at skabe en tryg og tillidsfuld relation og samtidig være i stand til at rumme børnene og familiernes tydelige frustrationer samt børnenes udfordringer. 

Dertil bærer de frivillige teamledere et stort ansvar for dynamikken i deres team. Foreningen vil derfor lave en indsats, så teamlederne klædes bedst muligt på til at mestre opgaven. 

Fællesskab, sammenhold og trivsel

Kompetencekurset vil have fokus på at udvikle teamledernes personlige og faglige forudsætninger for at kunne indgå i mødet med familier fra udsatte grupper i samfundet. Derudover vil kurset have til formål at forbedre teamledernes evne til at 'klæde' de frivillige på og understøtte dem i kontakten med familierne.

Kurset vil også sætte fokus på teamledernes mentale trivsel samt forbedre teamledernes evner til at opbygge fællesskab og sammenhold. At gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre giver en følelse af meningsfuldhed, og instruktørerne vil få redskaber til at kunne støtte deres team bedst muligt. 

Velliv Foreningen støtter indsatsen med 41.500 kr.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps