Familienetværket Lemvig - fællesskab med liv i

Blå Kors Danmark – Familienetværket Lemvig modtager en bevilling på 59.370 kr. fra Velliv Foreningen til en indsats, der skal støtte mennesker, som står overfor økonomiske og sociale udfordringer.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Blå Kors Danmark - Familienetværket Lemvig

Bevilling

DKK 59.370

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Støtte til socialt udsatte 

Projektets målgruppe består af økonomisk og socialt trængte personer, herunder førtidspensionister, personer med alkoholmisbrug (enten personligt eller i familien), ældre med nedsatte sociale og fysiske evner, samt udlændinge, der ønsker at opbygge netværk med danskere. 

Familienetværket Lemvig fungerer hertil som et socialt rum, hvor personer i målgruppen kan opbygge relationer og finde støtte. Netværket er allerede velbesøgt af både faste deltagere og nye ansøgere, der søger et trygt rum for at skabe sociale forbindelser.

Projektet tilbyder således disse personer et meningsfuldt fællesskab og styrker deres mentale sundhed gennem etablering af et trygt netværk. 

Et bredt spektrum af aktiviteter

Indsatsen omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, såsom samtalerum, ture i naturen, oplæg fra gæstetalere og besøg på oplevelsessteder.

Derudover vil der blive ansat en projektkoordinator, som vil være ansvarlig for at organisere og facilitere de forskellige aktiviteter.

Indsatsen forløber fra 1. april 2024 til 31. marts 2025 og vil have plads til 40 deltagere.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps