Fælles aktiviteter/ture ude af huset

Høje-Taastrup Kommune modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der har til formål at tilbyde udflugter for beboerne på bo-miljøet Thorsholm.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Fælles positive oplevelser

Thorsholm er hjemsted for personer, der er psykisk sårbare og socialt udsatte. Mange af dem har desuden været hjemløse eller hjemløsetruede. 

Da beboerne ofte har begrænsede økonomiske ressourcer, især på grund af misbrug, er de ikke i stand til at finansiere udflugter og andre sociale aktiviteter selv.

Man ønsker derfor med dette projekt, skabe fælles oplevelser for målgruppen, hvilket kan reducere interne konflikter blandt beboerne og skabe en mere positiv atmosfære på Thorsholm.

Udflugter skal mindske konflikter og øge fællesskabet

De planlagte udflugter omfatter både større ture, som kan inkludere besøg på slotte og forlystelsesparker, samt mindre ture som fisketure og camping med overnatning.

Udflugterne er designet til at imødekomme beboernes forskellige behov og interesser. Aktiviteter som fisketure og biografture skal tilbyde variation og sikre, at der er noget for enhver smag. Campingturene med overnatning og besøg på forlystelsesparker skal derimod give mere omfattende oplevelser og styrke gruppens sammenhold.

Der er 11 borgere tilknyttet Thorsholm, og det forventes at alle deltager i de kommende aktiviteter.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps