Et styrkende barselsfællesskab
Ansøger
SALTO
Bevilling
DKK 50.000
Projektperiode
2022 - 2023
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2022
Hver tredje nybagte mor oplever ensomhed
SALTO er et frivilligbaseret barselshus i Hillerød, som tilbyder aktiviteter og hold, for familier med små børn. Ifølge foreningen, viser en undersøgelse fra 2020 at hver tredje nybagte mor oplever ensomhed i den første tid efter fødslen.
Ansøger og daglig leder, Ditte Aargaard, skriver: "Det er en omvæltning at få et barn. Der sker store skift i hverdagen, den kendte og trygge struktur opløses og for nogen erstattes den af en dyb følelse af ikke at slå til og lyst til at gemme sig væk. Vores indsats skal afhjælpe ensomhed og isolation hos forældre på barsel - med særligt fokus på sårbare grupper.".
Denne indsats modtager SALTO nu en bevilling på 50.000 kr. fra Velliv Foreningen, til.
Grobund for netværk og viden
Indsatsen skal bestå af uformelle ugentlige møder mellem fædre og mødre på barsel og en jordemoder, som bl.a. vil sætte barselsrelevante snakke og aktiviteter i gang, afholde sanse-stimulerende rytmiksamling og fungere som kontaktperson ved henvendelser fra f.eks. sundhedsplejen. Indsatsen skal desuden danne grobund for, at forældrene kan få et netværk og tilegne sig ny viden.
Ditte Aargaard skriver: "Ved at komme i legestuen får forældrene også kendeskab til resten af SALTO's barselsaktiviteter og har dermed et kendt og børnevenligt sted, de altid kan vende tilbage til.".
Ansøger forventer at ca. 35 brugere vil få gavn af indsatsen, som afvikles fra maj til august 2023.