Aarhus-Terapeuterne (videreføres)

Aarhus-Terapeuterne modtager en bevilling på 36.820 kr. fra Velliv Foreningen til at tilbyde gratis terapi til mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer, men ikke har økonomiske midler til at betale for professionel hjælp.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Aarhus Terapeuterne

Bevilling

DKK 36.820

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Kort ventetid og gratis samtaler til dem, der har brug for det

Terapi kan være økonomisk utilgængeligt – især for unge – og ventetiderne hos psykologer er ofte lange. Hos Aarhus-Terapeuterne tilbyder man derfor gratis terapi med kort ventetid hos psykologistuderende på sidste del af deres kandidatuddannelse. 

Foreningens formål er altså at tilbyde gratis terapi til psykisk sårbare, der ikke har råd til at betale for hjælp. De arbejder ud fra en grundlæggende vision om, at alle skal have adgang til terapi – uanset økonomisk situation.

Dog er dette tilbud kun muligt med økonomisk støtte fra fonde, hvorfor de modtager denne bevilling. 

Større mental trivsel i Aarhus 

Bag initiativet står fire frivillige psykologistuderende på kandidaten, som ønsker at gøre en forskel for dem, der ellers ville stå uden støtte. Målet er at hjælpe deltagerne med at øge deres funktionsniveau og generelle trivsel, så de får bedre forudsætninger for at håndtere hverdagen.

Indsatsen henvender sig til alle over 18 år, men har særligt fokus på unge mellem 18 og 30, da denne gruppe ofte har begrænset økonomisk råderum og kan have svært ved at prioritere deres mentale sundhed.

Forløbet strækker sig over et år, og i alt kan 40 personer deltage i projektet. I sidste ende er håbet, at initiativet kan gøre en reel forskel for dem, der står uden andre muligheder for terapi, og skabe større mental trivsel blandt sårbare borgere i Aarhus.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps