Ensomhed er et stigende problem blandt ældre, hvilket forringer livskvaliteten, og blandt andet kan lede til depression. Frivilligcenter Helsinge har iværksat en særlig indsats for ældre mænd, der har forladt arbejdsmarkedet.
Netværket ”Kammeratskabet” skal modarbejde og forebygge ensomhed og depression. Mange mænd har hele livet fokuseret på arbejde og karriere. Når de går på pension, opstår der et tomrum i hverdagen, og de mangler måske et socialt netværk. Dermed er de i højrisiko for at opleve ensomhed. Mænd, der aldrig rigtigt fik fodfæste på arbejdsmarkedet, oplever også, at deres netværk er meget lille, når de er blevet ældre.
Mændene i netværket mødes fast hver tirsdag. De tager på udflugter sammen og har f.eks. været på naturvandring i Tisvilde Hegn og besøgt Søfartsmuseet i Helsingør, Louisiana i Humlebæk og Christiansborg i København.
Velliv Foreningen har støttet netværket med 50.000 kr.
Yderligere oplysninger
Rikke Njust, leder, Frivilligcenter Helsinge, 48790891.