Pressemødet finder sted på telefon kl. 13.10, og du kan deltage ved at ringe til mødetelefonen. Husk at tilmelde dig.
På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 6. august 2015 blev opsplitningen af TryghedsGruppen i to enheder en realitet: Én for medlemmerne fra Tryg og én for med-lemmerne fra Nordea Liv & Pension. Kunderne fra Nordea Liv & Pension fik dermed deres egen forening. Indtil det landsdækkende valg i Foreningen NLP i begyndelsen af 2016 er medlemmerne af TryghedsGruppens repræsentantskab også repræsentantskab i Foreningen NLP og fungerer således som foreningens øverste myndighed.
Repræsentanterne skal på det korte repræsentantskabsmøde den 23. oktober drøfte status i Foreningen NLP med fokus på det kommende landsdækkende valg. De skal også drøfte forberedelse af den efterfølgende strategiproces, som vil finde sted i det nye repræsentantskab efter valget.
Du har mulighed for at stille spørgsmål til Peter Gæmelke, formand for bestyrelsen i Foreningen NLP, og Kent Petersen, næstformand for bestyrelsen i Foreningen NLP.
Tilmelding skal ske til Marianne Thomas, 24 83 26 63, mt@fnlp.dk eller Kristoffer Boye Astrup, 30 22 01 53, kba@fnlp.dk. Du får telefonnummeret, når du tilmelder dig.