GRO samtalekort der sigter mod at udvikle et mere bæredygtigt arbejdsliv
Grundig analyse af mental sundhed i musikbranchen
Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling har gennemført en grundig undersøgelse af den mentale sundhed i branchen. Analysen består dels af en kvantitativ undersøgelse blandt 1.865 deltagere i branchen, dels en kvalitativ undersøgelse blandt 17 musikere. Analysen anbefaler indsatser indenfor tre områder.
Gå til analyseMaterialer og værktøjer udviklet i kreative brancher
-
ForskningsartikelAlenearbejde
Artful inquiry for uncertain times
Undersøgelse af hvordan kunst- og naturbaserede indsatser kan støtte trivsel og mental sundhed for freelance designere og enkeltmandsvirksomheder i ustabile arbejdsvilkår. Forskningen, udført på Det Kongelige Danske Kunstakademi i samarbejde med Arkitektforbundet og Design Danmark og støttet af Velliv Foreningen, involverede 32 designere i to workshops og coaching-sessioner. Resultaterne viser, at designere ofte fokuserer på den ydre verden og glemmer at lytte til og pleje deres indre verden, som er essentiel for kreativitet. Kunst- og naturbaserede indsatser hjælper dem med at forbinde til dybe indre ressourcer, ændre deres fokus og blive venligere over for sig selv og andre, hvilket fører til ny læring og mere helhedsorienterede bidrag til samfundet. Udgivet i DMI VOL.34, ISSUE 2 | DMI.ORG
Artikel af Silje Alberthe Kamille Friis og Annegrete Mølhave.
-
DialogværktøjKreative brancher
GRO - dialogværktøj målrettet kunst- og kulturarbejdere
Dialogværktøj der tager afsæt i en arbejdslivsprisme, der behandler emnerne min forretning, selvledelse, branchen, mental sundhed, sund krop, det hele liv, faglighed, vilkår og rettigheder. Materialet består af en vejledning og 8 sæt dialogkort.
-
AnalyseAlenearbejde
When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music Industry
Trivslen og den mentale sundhed blandt danske skabende og udøvende musikere er langt dårligere end i resten af befolkningen. De unge er særligt udsatte i forhold til mistrivsel. Undersøgelsen er første skridt i arbejdet med at pege på konkrete løsninger mod en sundere musikbranche og er iværksat af Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling.
-
DialogværktøjKreative metoder
Værktøjer og arbejdsgange til trivsel i designarbejde
I projektet "Kunsten at trives" er der udarbejdet en række metoder og arbejdsgange til at udforske spørgsmål gennem en kunstnerisk proces.
Introduktion forklarer, hvordan man kan dykke ned i et brændende spørgsmål eller situation og sammensætte metoderne ud fra behov. Processen bygger på Jungs fire psykologiske funktioner, som er: intuition, sansning, det mentale og vores følelser. De fire funktioner, kan beskrives som vores oprindelige måder at vide på.
I værktøjskassen er tre kunst- og naturbaserede metoder, som har vist sig let tilgængelige og virkningsfulde til at opbygge trivsel i de praktiske kreative processer. Metoderne er The other hand; Fülge – kraftdyr og Medicine walk.