Type
Branchen
Hvordan skabes de bedste synergier i et af de vigtige fællesskaber – nemlig branchen. Det er også her, der findes uskrevne regler, som er gode at kende og udfordre eller bibeholde. Det er her, man netværker og har fingeren på pulsen. Det er her, man sammenligner sig med andre,
henter inspiration og tilbyder hjælp. Det er det store faglige fællesskab. Hvordan deltager man bedst i det?
Mental sundhed
Mental sundhed har både en individuel dimension og en såkaldt
psykosocial dimension. Sidstnævnte handler om, hvordan relationer og sociale forhold påvirker den mentale sundhed.
Kunstnere og kulturarbejdere står ofte alene med ansvaret for
den mentale sundhed, fordi de ikke har en fast arbejdsplads med
kollegaer og ledere.
Så hvordan passer man godt på sig selv og sit mentale helbred,
når man er kunstner eller kulturarbejder?
Faglighed
En kunstner eller kulturarbejder har ofte forskellige fagligheder i
spil i sit arbejdsliv, fordi arbejdslivet indeholder mange varierede
arbejdsopgaver.
Udover sin faglighed som danser, skuespiller, forfatter, billedkunstner osv. består arbejdslivet af beslægtede fagligheder – fx undervisning, fundraising og projektledelse. Spørgsmålet er, hvordan man kan holde sin faglighed ved lige, udvikle nye fagligheder og få skabt en meningsfyldt palette af fagligheder i sit arbejdsliv.
Sund krop
I Danmark har vi en arbejdsmiljølov, der skal sikre, at medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. På større arbejdspladser er der en arbejdsmiljøorganisation og en arbejdsmiljørepræsentant, der har til opgave at sikre de ansattes sundhed og trivsel.
For kunstnere og kulturarbejdere, der har forskellige ansættelsesforhold, er det vigtigt at være ’sin egen arbejdsmiljørepræsentant’ og have fokus på at holde kroppen sund.
Det er derfor vigtigt med strategier, der kan hjælpe til at bevare en sund og stærk krop – og undgå nedslidning.
Min forretning
Kunstnere og kulturarbejdere er ofte en del af det prekære arbejdsliv,
der er kendetegnet ved mange forskellige ansættelsesforhold og indtægtskilder – også kaldet patchwork-økonomi.
Det kræver stort overblik, god projektledelse og sund forretningssans
at samle trådene i sådan et arbejdsliv.
Vigtige spørgsmål er derfor: Hvordan får man synliggjort sit arbejde?
Hvad skal man tage for sine ydelser og produkter? Hvem skal købe
det, man tilbyder?
Vilkår og rettigheder
I Danmark er vores arbejdsmarked bygget op omkring en samarbejdsmodel, kaldet ’den danske model’. Her bliver arbejdsgiversiden,
arbejdstagersiden og politikerne enige om, hvilke vilkår og rettigheder der skal gælde på arbejdsmarkedet.
Det kan være en jungle for en kunstner eller kulturarbejder – som ofte har atypiske arbejdsvilkår – at navigere i arbejdsmarkedets rammer og regler. For ofte er ens arbejdsliv præget af andre typer ansættelsesforhold og mere skiftende vilkår end den gennemsnitlige lønmodtager.
Det hele liv
Som en del af det prekære arbejdsmarked er der risiko for, at
kunstnere og kulturarbejdere kommer til at arbejde ’hele tiden’.
Det grænseløse arbejde er en betegnelse for et arbejdsliv med
flydende grænser mellem, hvornår man er på arbejde, og hvornår
man ikke er på arbejde.
Svingende arbejdstider, mange forskellige arbejdsopgaver og at
have antennerne ude for at finde det næste job er nogle af de
ting, der kan udfordre balancen mellem arbejde og privatliv.
Hvordan får man bedst muligt skabt Det hele liv, hvor der både
er plads til arbejde og privatliv?
Selvledelse
For at undersøge om ens arbejdsliv er bæredygtigt og kunne lave de nødvendige justeringer, skal man kunne lede sig selv.
Kunstnere og kulturarbejdere har ofte forskellige typer af opgaver,
arbejdsfællesskaber og ansættelser. Det kræver en høj grad af selvledelse at udvikle og skabe et arbejdsliv, der er bæredygtigt.
Evnen til fx at kunne sige til og fra, finde fællesskaber, skabe struktur og overblik, stå fast på egne værdier og navigere konstruktivt i egne selvfortællinger, kræver en høj grad af selvledelse.
Men hvordan gør man det? Hvordan leder man sig selv bedst muligt, når man er kunstner og kulturarbejder?
