When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music Industry

Udvalgte søgeord

Trivslen og den mentale sundhed blandt danske skabende og udøvende musikere er langt dårligere end i resten af befolkningen. De unge er særligt udsatte i forhold til mistrivsel. Undersøgelsen er første skridt i arbejdet med at pege på konkrete løsninger mod en sundere musikbranche og er iværksat af Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling.

Type

Analyse

Emneord

Alenearbejde Kreative brancher Forebyg mistrivsel

Undersøgelsens fire dele

Fase 1: Afdækning af omfanget af problemerne i forhold til mental sundhed og trivsel i branchen.
Fase 2: Evaluering af effekten af eksisterende og anvendte indsatser i musiklivet.
Fase 3: Analyse af ønsker og behov hos de danske musikere.
Fase 4: Endelig rapport med konkrete anbefalinger til, hvad branchen skal gøre for at sikre en sund branche, hvor musikerne kan trives.

Spørgeskemaundersøgelse blandt musikere

Denne rapport præsenterer resultater fra den største undersøgelse af musikeres og musikskaberes mentale sundhed i Skandinavien med 1.865 deltagere. Sammenlignet med den bredere danske befolkning, som blev betegnet som verdens næstlykkeligste i 2023, viser musikere og musikskabere markant lavere trivsel. For den danske befolkning var gennemsnittet for subjektiv livsvurdering 7,586, mens det for undersøgelsens respondenter var 6,511, hvilket statistisk er signifikant lavere. Blandt respondenter under 40 år var gennemsnittet endnu lavere på 5,92. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd i 2018 var 3% af den danske befolkning ’lidende’, 5.1% ’kæmpende’, og 91.9% ’trives’. I modsætning hertil var 17,3% af musikerne ’lidende’ – mere end fem gange højere end den bredere befolkning, 24,2% var ’kæmpende’, og kun 58,6% ’trivedes’. Dette mønster var endnu mere udtalt blandt musikere under 40, hvor 22,8% var ’lidende’ og 35% ’kæmpende’. Overordnet set er musikerne markant mere tilbøjelige til at være i kategorierne ’lidende’ og ’kæmpende’ og markant mindre sandsynligt at være ’trivende’ sammenlignet med den bredere danske befolkning

When Music Speaks Part 1

En gennemgang af indsatser

Denne rapport fremhæver behovet for peer-reviewed forskning om effektiviteten af mentale sundhedsinterventioner for musikere og identificerer fire hovedmodeller: telefonhjælpelinjer, forebyggende modeller, terapeutiske tilgange og peer-support. Disse modeller anvendes i forskellig grad som bedste praksis blandt organisationer. Især i Danmark viser terapeutiske og peer support-modeller de mest lovende resultater, mens resiliensbaserede metoder og telefonhjælpelinjer har varierende grad af effektivitet. Rapporten anbefaler en holistisk tilgang for optimal effekt og understreger vigtigheden af præcis evaluering og tilpasning af interventioner baseret på omfattende dataindsamling og analyse.

When Music Speaks Part 2

Interviews med musikere

Rapport baseret på på interviews med 17 musikere, der bor og arbejder i Danmark, og som alle betragter musikskabelse som deres hovedkarriere. De repræsenterer en række genrer, aldre, karrierestadier, niveauer af angst og depression samt niveauer af subjektivt velbefindende. Interviewpersonerne rapporterer en række psykosociale udfordringer, der udspringer af deres arbejde som musikere. Et fremherskende tema er ensomhed, som her forstås som en følelse af isolation og mangel på støtte.

When Music Speaks Part 3