Voksendiagnosticeret ADHD - netværksgruppe med samtaler og bevægelse

Den almennyttige forening GRÅK modtager en bevilling på 53.800 kr. fra Velliv Foreningen til et pilotprojekt rettet mod voksne med sendiagnosticeret ADHD.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

GRÅK

Bevilling

DKK 53.800

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Støtte til en overset gruppe

En ADHD diagnose i en sen alder betyder for mange en ambivalens i forhold til at kunne forstå sig selv på en ny måde. Diagnosen ledsages typisk af medicinsk behandling. Herefter står de ofte alene med at navigere i en ny identitet og et behov for værktøjer, der ikke altid er tilgængelige.

Dette projekt har derfor til formål at give deltagerne redskaber til at styrke deres trivsel og mentale sundhed. Det vil man gøre ved at kombinere fysisk aktivitet med psykologisk støtte. 

Forløbet strækker sig over 10 uger og består af to ugentlige GRÅK-træningssessioner samt ugentlige gruppesamtaler af to timers varighed med en psykolog.

Fysisk aktivitet og fællesskab

Træningsdelen bygger på GRÅK’s erfaring med at bruge fysisk aktivitet som en effektiv metode til at styrke både fysisk og mental velvære. 

Gruppeterapien giver deltagerne mulighed for at dele erfaringer og få professionel støtte til at håndtere udfordringer forbundet med ADHD. Derudover arrangeres netværksmøder med fokus på relevante temaer, som kan støtte deltagerne i deres hverdag og fremtidige udfordringer. 

Håbet er, at erfaringerne fra dette pilotprojekt kan inspirere til flere målrettede tilbud til voksne med sendiagnosticeret ADHD i fremtiden.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps