Mental trivsel for pårørende til mennesker som er psykisk syge/sårbare eller har diagnoser
Ansøger
Bedre Psykiatri Lyngby/ Rudersdal lokalafdeling
Bevilling
DKK 49.600
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til pårørende i psykiatrien
Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom kæmper med følelser af afmagt, frustration og skam, som ofte går ud over deres egen trivsel og kan føre til fysisk eller psykisk nedslidning samt arbejdsløshed.
Det nye projekt, støttet af Velliv Foreningen, har derfor til formål at give de pårørende støtte og redskaber til at håndtere deres rolle og fortsat være en ressource for deres kære.
Indsatsen kombinerer oplæg om relevante emner, workshops og naturterapi, som skal hjælpe deltagerne med at finde styrke og ro i hverdagen.
Redskaber til bedre trivsel
Projektet tilbyder en kombination af viden, erfaringsdeling og naturterapi, der kan give deltagerne ny energi, redskaber og perspektiv.
De specifikke temaer på møderne er målrettet de udfordringer, pårørende oplever, og workshops giver mulighed for praktiske øvelser og strategier til at håndtere presset. Naturterapien skal bidrage til at mindske stress og fremme mental balance.
I alt kan 20 personer deltage i forløbet, der strækker sig over hele 2025. Målet er at projektet skaber en tryg ramme for erfaringsudveksling og støtte for pårørende i hele region Hovedstaden, med særlig fokus på Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg.