Foreningen er født med en formue på 8 mia. kr. Formuen blev ved foreningens opstart placeret i aktier og obligationer. Foreningens bestyrelse har ansvaret for placeringen af midlerne med henblik på at skabe et afkast af formuen. Repræsentantskabet har i to omgange besluttet at investere størstedelen af formuen i aktier i dattervirksomheden Velliv.
Afkastet af formuen kan ifølge foreningens vedtægter bl.a. anvendes til almennyttige aktiviteter og bonusordning for medlemmerne. Foreningens bestyrelse og repræsentantskab har fastlagt retningslinjer for, hvordan afkastet bedst anvendes.
Rapport om solvens og finansiel situation
Rapporten offentliggøres årligt i overensstemmelse med den europæiske Solvens II-regulering samt lov om finansiel virksomhed.
Rapport om lønkontrol
I henhold til § 16 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikiringsholdingvirksomheder og pensionskasser (”aflønningsbekendtgørelsen”) laves en stikprøvekontrol af, om aflønningen af foreningens bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt andre ansatte overholder foreningens gældende lønpolitik og
lovgivningen.