Boligselskaber

Plus Bolig i Aalborg gør op med den dårlige opførsel og har i første omgang klædt medarbejderne på til at sikre det gode beboersamarbejde.

“Bare rolig – vi er på sagen”, står der på et lille klistermærke ved en defekt lampe i en af Plus Boligs mange trappeopgange i Aalborg.
Et lille mærkat med stor virkning, og et af mange resultater efter flere måneders arbejde med et projekt, der skal skabe trivsel og lette det mentale pres i beboersamarbejdet, fortæller det almene boligselskabs direktør Mette Bach Kjær og HR-ansvarlig Karina Dalsgaard.
– Klistermærket kan virke som en ubetydelig ting, men hold da op, hvor det har sparet os for masser af beboerhenvendelser, for mærket signalerer jo netop, at fejlen er opdaget, og at det bliver ordnet – om det nu handler om en defekt lampe, en lås eller en dør i en af opgangene. Det viser, at vi er der for beboerne, fortæller Mette Bach Kjær, og Karina Dalsgaard tilføjer, at det indgår i en fremadrettet proces for trivsel for Plus Boligs godt 60 medarbejdere og for de mange beboere fordelt på i alt 3.800 lejemål.

Beboersamarbejde kan være en kompleks størrelse, der skaber mentalt pres, og derfor ansøgte Plus Bolig i 2022 om midler fra Velliv Foreningens Vores Arbejdsplads-pulje for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø gennem afdækning af, hvad der konkret udfordrer mest i medarbejdernes dagligdag.

Fra chikane til dialog

– Vi har undervejs i projektforløbet talt meget om øget trivsel blandt medarbejderne, og gennem møder med en facilitator har vi sat ord på, hvad der fylder i hverdagen, set på reaktionsmønstre i forskellige situationer og arbejdet med personlig udvikling. Forløbet har vist, at det er godt at arbejde med én selv og få nogle nye dialogværktøjer, for det smitter positivt af på samarbejdet i forhold til kolleger og beboere, siger Karina Dalsgaard om “Velliv-projektet”, der allerede er blevet et fælles referencepunkt i arbejdet for øget trivsel.

– God adfærd, samarbejde og fællesskab er i fokus, hvor vi i første omgang har fokuseret på medarbejdergruppen, der før har oplevet en form for mentalt pres i beboerkontakten i forbindelse med for eksempel klager. Der har været tilfælde med chikane, hvor medarbejderne kan opfatte eller tackle episoderne forskelligt. For en barsk tone er mindre udbredt i den direkte kontakt ansigt til ansigt med for eksempel en vicevært, sammenlignet med henvendelser pr. telefon eller mail til administrationen, hvor tonen kan være barskere, og det er nemmere at hidse sig op, siger Mette Bach Kjær.

Nye forslag på bordet

Hun mener at projektet vil give en sidegevinst med mere effektiv service. Gennem forløbet med kurser og opfølgende møder er det kommet en række konstruktive medarbejderforslag på bordet: Klistermærket er et af dem, udfordringer tages op løbende, når projektet drøftes på fællesmøder, og desuden er der planlagt en slags jobrotation, hvor direktøren deltager i klipning af hække, og teknisk personale prøver jobfunktioner på kontoret.
Projektet er ved at finde sin form og næste skridt er inddragelse af beboerne i den fælles mission for trivsel og god adfærd. I første omgang er Plus Boligs organisationsbestyrelse og afdelingsformænd taget med på råd, og der er tilslutning til at “Velliv-projektet”, som vil komme flere tusinde beboere til gavn i Aalborg og omegn med nyt adfærdskodeks.

I det boligsociale kontor Bo Trivsel uddanner medarbejderne sig i kollegial supervision. Sådan undgår de at tage beboernes udfordringer med sig hjem.

Fyring, sygdom, stofmisbrug og udsættelse af lejligheden. Som boligsocial medarbejder kommer man tæt på beboerne, og det kan skabe et stort følelsesmæssigt pres. Samtidig har medarbejderne ikke på samme måde som ansatte i kommunen mulighed for at få supervision af en psykolog. Derfor har Bo Trivsel sammen med boligforeningen Albo søgt og modtaget 164.000 kr. til en uddannelse i metoden kollegial supervision.

Boligsocial chef i Horsens, Bettina Bach, siger:

- Vores ansatte engagerer sig i beboerne, som ofte har komplekse problemstillinger. Og de kommer tæt på. Derfor er der behov for at få talt om de svære ting på en professionel måde, og det kan vi med kollegial supervision.

Det handler om at lytte

I spidsen for forløbet står psykolog og ekspert i supervision Tina Andersen fra virksomheden Organisationspsykologen.dk. Hen over et år står hun for fire undervisningsdage og en lang række øvegange i mindre grupper.

En kollegial supervision varer cirka halvanden time, og hver deltager får en rolle: Én deltager fortæller om en konflikt eller en udfordrende situation, som er opstået på jobbet. Imens er en anden mødeleder, en tredje spørger ind, og tilhørerne bidrager med perspektiver undervejs.

Foreningskoordinator i Bo Trivsel, Annette Langgaard, fortæller, at metoden har været enormt lærerig for hende:

- Man skal lytte rigtig meget og gemme sig selv lidt væk. I stedet for at komme med alle sine gode råd skal man spørge nysgerrigt ind. Det giver en mere reflekterende samtale, og det er vi alle blevet bedre til.

I hverdagen oplever Annette Langgaard, at det negative fylder mindre i snakkene, fordi der nu er kommet et rum, hvor man tager de svære ting op og går i dybden med dem:

- I stedet for at sige ’nå, det skal du da bare glemme’ eller ’du gør det da rigtig fint’ så dykker vi ned i den enkelte situation. På den måde bearbejder vi det og bliver klogere af vores egne og hinandens erfaringer.

Vi er ikke alene

Som leder er Bettina Bach ikke med i supervisionen, fordi det skal være et rum helt uden hierarki. Men hun oplever, at medarbejderne har taget metoden til sig og bruger den i hverdagen. Og hun oplever også, at medarbejderne kommer sjældnere til hende med problemer, fordi de får talt med deres kolleger om dem. Hun siger: 

- Jeg tror, at den kollegiale supervision gør det langt lettere at tale om det, der er svært. Det bliver ikke så sårbart. Her dømmer man ikke, og man tager det ikke med videre.

De to ledere og 21 medarbejdere har sammen besluttet at fortsætte med den kollegiale supervision i et fast interval fremover og at lære nye medarbejdere op i metoden. 

Det er Annette Langgaard glad for. Metoden har betydet, at hun ikke længere tager beboernes problemer med sig hjem på samme måde. Og samtidig har det styrket fællesskabet på arbejdspladsen: 

- Det har givet en samhørighed at opleve, at vi står i de samme dilemmaer og har mange af de samme følelser. Vi er ikke alene – vi har hinanden, og vi har de her redskaber.